|
Vi havde på forhånd (www.greekferries.gr) booket færge fra Vendig til Patras og fra Ingoumenitza til Bari i syditalien. Vi bokkede med ”Camping on board” så sparer man kahytten, pris kr. 5100,-, men vi har senere erfaret at Superfast har meget gode priser fra Ancona (sydligere end Venedig) – dog uden ”Camping on board” – men de har et tilbud med kahyt som skulle være billigere end vores løsning! Vi sejlede med Minoan ned og med Venturis til Bari, Minoan var rigtigt godt og Venturis mindre godt, på begge får man 220v til sin CV og der er adgang til bad og vand. Vi ankom kl. ca. 20:00 til Patras (på Pellepponese) og der var kaos på haven og specielt min kone tænkte ”hvad er det vi har kastet os ud i”, det mindede lidt om at komme til Kazakstan, men kaos skal der åbenbart være på alle Græske havne, erfarede vi senere. Fælles for campingpladserne er at vi kun betaler mellem 13 og 18 euro for 2 voksne, 2 børn, CV, strøm og bil pr. nat. Vi boede den først lige uden for Patras i Kato Alissos på en plads med samme navn www.camping-kato-alissos.gr, en hyggelige plads med en rigtig venlig campingfatter og campingmutter stod i køkkenet i den meget spartanske ”restaurant” Vi forsatte af vestkysten mod Olympia (pladserne på vejen til Olympia er kendt for deres gode strande, noget som der ikke er for meget af i Grækenland) hvor vi boende på pladsen ”Dania” (de har ingen hjemmeside), men vælg i stedet den plads der ligger højere oppe, der er en flot udsigt og mere luft – der er kun 2 pladser i byen. Man bor i gå afstand til ruinerne, som jo er et gammelt træningssted for atleter men senere ødelagt at kristne og Tsunamier! Derfra gik turen til Gythio Bay (der hvor historien om den Trojanske hest kommer fra) som ligge meget sydligere og indtil da var der ingen bjerge, men de kom nu og uheldigvis forsatte vi af kystvejen i stedet for at krydse ind i landet gennem byen Sparti. Pladsen hedder ”Gythio Bay” www.gythiocamping.gr. Man bor i en lund af oliven- og appelsintræer som på det tidspunkt var modne og lige til at plukke. Der er ingen restaurant på pladsen, men 50 nede af stranden ligger en hyggelig en. Byen Gythio er lille og hyggelig og der er igen ruiner at se! Vi forsatte til Nafplion som ligger mod nord/øst. Vejen dertil var fin og ved byen ligger nogle meget flotte ruiner på et høj klippe/bjerg som skal ses!. Vi boede på pladsen Iria Beach www.iriabeach.com i Iria, 20 km fra Naplion – et meget venlig par havde pladsen som var flad og med perlesten og nem at komme rundt på. Der er nyanlagt pool og en lille bar men ingen restaurant, inden man kommer til pladsen ligger 1-2 andre som måske er hyggeligere, men med børn gik vi efter en pool!. Byen Nafplion er også værd at se! Vi kørte fra Nafplion en dagstur til ”Monemvasia”, som ligger på østkysten (70km), en gammel by ligger på en halvø og skal bare ses, den er gammel og gaderne er kun 1½ meter brede Vi forsatte til Istmia Beach www.isthmiacamping.gr ved Korinth kanalen, turen dertil var flot da man krydser en form for højland hvor der er meget øde! Byen Istmia ligger 5 min. fra Korinth kanalen som skal ses både oppe fra den høje bro, men også i den lave ende hvor en bro bliver sænket ned i vandet når skibene sejler forbi – vi havde cykler med og brugte dem tit for at se nærområderne, så det kan anbefales. Pladsen var en af de bedre – lige ned til vandet, men pladserne var lidt små til vores CV. Så forlod vi Pelleponese mod Athen til pladsen ”Athen camping” (kan ikke finde hjemmeside) som ligger meget tæt på centrum – motorvejen ender i en 3-sporet vej som forsætter til centrum, og på denne vej er der skiltet til pladsen som ligger på venstre side og man må ikke dreje rundt i lyskrydsene, men vi gjorde det til sidst af frygt for at ramme centrum – lige uden for pladsen tager man bussen og forsætter med metro – vi så Akropolis (vær der senest kl. 9:30, mange mennesker), det gamle stadion, og tæt på dette ligger det kongelige palads og overfor dette ligger en park som var meget hyggelig, til sidst så vi regeringsbygningen – Athen var ikke så forurenet som der så ofte er blevet fortalt, måske fordi vi var der i maj! Vi forsatte nord på mod byen Volos som ligger ved halvøen Pelion, grækernes fortrukne feriested – pladsen hedder Skikia www.camping-sikia.gr og var den flotteste plads vi besøgt, ligger sydøst for Volos – den er opdelt i terrasser og ligger i sin egen lille bugt med restaurant 2 meter fra vandet – skal opleves – Pelion er som vi oplevede det meget mere grøn end Pellepponese – man kan køre en dagstur til den anden side af halvøen – en flot tur men meget små veje. Her cyklede vi meget rundt! Nu skulle vi så krydse hele Grækenland for igen at komme til vestkysten og byen havnebyen Ingoumenitza. Vi kørte mod Meteora (Meteora er nogle store klipper/bjerge hvor der ligger en masse klostre som er åbne for besøg, der er også optaget James Bond film i Meteora (For your eyes only)) – og den del af turen var ikke særligt bakket – vi boede i byen Kastraki på Camping Vrachos (ingen hjemmeside)– som er billig og ligger ved foden af bjergene. Den sidste del at turen til Ingoumenitza er meget flot med temlig mange stigninger, da man krydser en bjergkæde. Men vi gjorde det på en dag og samme nat kl. 01:00 sejlede vi til Bari! Vi brugte en måned i Grækenland men kunne have brugt 2 - vi så ikke Delphi som er meget
besøgt På mange måder var vi lidt chokeret over hvor forskellig Grækenland er fra f.eks. nord Italien – specielt når man har børn med, men efter et par dage føler man sig hjemme! Vi forsatte jo vores tur med at tage til Sicillien, SydItalien Napoli og Rom, men det er en helt anden historie!
|
||