Sommerferien 2005 - del 2

Med lidt langsommere fart forsatte vi og jævnligt skulle jeg lige kontrollere reservehjulet da det for at passe til bilen havde en lille nylon ring som sad imellem fælgen og navet på bilen og pga. varmen var jeg bange for at nylonen ville smelte eller give sig og det kunne give problemer da denne ring som sådan bar vægten. Men det gik og 1 time senere fandt vi Istmia Beach som vi var blevet varmt anbefalet at et ældre Hollandsk par på pladsen i Gythio Bay.

 Itsmia Camping - ved Korinth kanalen

Istmia Beach Camping var en mere velanordnet plads end de andre vi havde besøgt, man måtte ikke grill og skulle skrive under på deres regelsæt. Mens vi står ved indskrivningen lyder en dansk stemme og det viser sig at være en dansk far og hans søn, der har været på pladsen i et par dage og er i alt 5 personer der ligesom os er på Børnepasningsorlov. De har derimod lejet en Autocamper i tyskland til den uhyrlige pris af kr. 3.500 pr. uge x 12 uger = meget dyrt!

 Vi er sultne efter den lange tur

For at det ikke skal være løgn, så er den eneste plads hvor vi rigtigt kan være, lige over for de andre danskere og hyggeligt nok for Camilla kan endelig tale sammen med andre end lige mig og ungerne, så vi taler alle frem og tilbage omkrig vores tur og hvor vi skal hen og hvor vi har været. Deres 2 piger på 9 og 12 år falder også for Emma, men Anna passer også godt ind, ungerne går sammen på stranden og holder i hånd (det som piger gør når de er veninder). Om aften gør vi igen et forsøg på at fange nogle fisk, så jeg og alle syv unger går til stranden og minsandten om det ikke bliver til en lille forskræmt fisk i første forsøg. Stranden her består af flotte helt hvide rullesten som lyser flot op i vandet og på afstand får det til at ligne hvidt sand.    

 Anna og Emma nyder at vores naboer er en dansk familie med 3 børn

Vi går i seng og jeg havde et kort øjeblik glemt vores problem med dækket! 

25. maj (dag 23)
Næste morgen da vi stod op havde det regnet  en smule om natten, men solen var på vej frem i horisonten, og om formiddagen besluttede vi os for at se om vi kunne få dækket lappet og så se Korinth kanalen, vi kørte mod byen Korinth og fandt et stort (efter Græske forhold) dækcenter, de så på dækket og fandt hullet som var på siden, altså var lapning umuligt og vi skulle så bruge et nyt dæk, men havde de det?, ja det havde de og prisen var OK og 10 minutter efter var vi igen (lettet) på vej mod Korinth kanalen. Det er sjovt at en simpelt punktering kan give så meget uro i kroppen, måske fordi man er 4000 km væk hjemme fra!.

 På broen over Korinth kanalen

Først kørte vi til  den høje bro og kigger ned og hele broen gyngede når lastbilerne susede forbi, dernæst kørte vi ned hvor broen bliver sænket 19 meter ned i vandet så skibene kan sejle forbi og ungerne fik ved den lejlighed dagens is, og en tur over og tilbage igen i bil blev det også til.

 Den lave ende af korinth kanalen - denne bro sænkes 11 meter ned under vandet, når skibe skal passere

Vi kender vel alle radiospots på The Voice o.s.v., men det bruger de ikke i Grækenland, næ de kører rundt i højtalerbiler og fortæller om netop deres forretning og produkter, vi så en blomsterhandler i en sådan, med ladet fyldt med, ja selvfølgelig blomster.

 Et billede gennem hele kanalen

Da vi kom tilbage på pladsen stod et par tyskere og så ud over vandet for 3 store brandslukningsfly afholdte øvelse i at samle havvand op og dernæst dumpe det. Mens Emma sov til middag gik Anna og jeg længere ned af stranden med vores fiskestang, net og en spand og på molen til et fint hotel fiskede vi lidt forskelligt som ikke var tilrådeligt at begynde at spise, der var på havbunden ud for molen sort af søpindsvin, senere kom Emma og Camilla til og det blev da til 3 fisk på stang og en masse små med net. Der var dog lige denne fisk som åbenbart var meget klog for evig og altid lykkedes det den at vriste maddingen af.

 
 Vi fanger fisk - og søpindsvin

26. maj (dag 24)
Da vi stod op havde det regnet om natten og vejret så ud til ikke at blive meget bedre den dag, så vi tog en rask beslutning og pakkede ned på 3 kvarter, de andre danskere var kørt dagen før så et par venlige tyskere hjalp til med at skubbe vognen ud.

 Vi forlader Istmia Camping og Korinth 

Målet var nu Athen og pladsen med det pudsige navn Athen Camping!, den lå kun få kilometer fra centrum. Hele turen til Athen gik ad motorvej, noget der virkelig glædede Camilla. Motorvejen delte sig mod Athen for til sidst at minde om en 3 sporet boulevard. Vi vidste at vi skulle forsætte for at finde skiltet til Athen Camping, det havde nogle Hollændere fortalt os, så vi forsatte men blev mere og mere i tvivl. Endelig så vi skiltet og pladsen lå på venstre side af vejen og så skulle vi bare lige finde et sted at vende og ved hvert kryds måtte man ikke vende. Vi kunne nu fornemme at vi virkeligt nærmede os centrum og jeg tænkte at det kan sku da ikke være rigtigt at vi skal helt ind i byen for at vende og til sidst trodsede jeg (som så mange andre af de indfødte) skiltene og vendte og 10 min. efter var vi på pladsen som såmænd var meget hyggelig.

 Ankommet til Athen Camping - nær centrum

De ventede besøg af en Hollandsk Campingklub som havde reserveret 20 pladser og derfor måtte vi ligge på den nederste del, altså meget tæt på den larmende og trafikerede vej, men det gik så længe de bare havde en plads til os. Her kom vores Quattro rigtig til sin ret da jeg skulle op ad en grusvej med små perlesten, den kørte uden det mindste spind, en sand fornøjelse, det kunne man så ikke sige da den Hollandske campingklub ankom, der stod fast 2 velvoksne mænd som skubbede på når bilerne begyndte at spinde og det gjorde de sådan set alle sammen.

 
 Athen Camping er en rigtig storbyplads, med larm fra trafikken

Resten af dagen slappede vi af og ungerne gav en skildpadde på ca. 20 cm lidt grønt salat (vi døbte den Gustav) og da vi havde valgt 220 volt fra da det kostede næsten 5 Euro, var der ingen DVD til ungerne den aften, da begge Bærbare PCere var flade på batteriet.

 
 Vi plukker appelsiner lige til at spise

27. maj (dag 25)
Det var tidligt morgen og vi skulle ind til Athen og se Akropolis. Vi troede vi kunne købe billetter i bussen men nej, så vi kørte på godt dansk på bar røv, noget jeg ikke havde prøvet længe og da det var lige i myldretiden var pladsen trang da vi jo også havde to parablyklapvogne under armen, men her må man sige at Grækerne er meget hjælpsomme, da et par stykker rejste sig så ungerne kunne side ned mens bussen tumlede ind mod byen.

 På vej til centrum med bus

 I byen skulle vi så skifte til deres metro for at komme til Akropolis, en flot Metro og her fik vi købt billet (vil nødig tilbringe ferien i fængsel). Vi var nogle af de første der ankom til Akropolis, det havde vi hørt var en god ide og flot var det!

 Akropolis

Der var som altid en restaurering i gang og udsigten deroppe fra formidable, vi kunne se hele Athen by og ungerne havde selvfølgelig lidt svært ved at forstå hvad der var så specielt ved dette gamle bygningsværk.

 Udsigten fra Akropolis

Bagefter gik vi ned gennem byen, hvor vi så det gamle Olympiske stadion.

 Det gamle olympiske Stadion

Vi gik igennem en park der lå i centrum af byen var tæt bevokset og meget hyggelig og velplejet, og i midten lå der en Zoologisk have med en struds, og alt muligt andet.

 En meget smuk park midt i Athen

Parken var så hyggeligt så vi besluttede at spise lidt frokost på en lille cafe som lå under nogle ældgamle slyngplanter som omkransede et ældre bygningsværk i hvilken køkkenet lå. På Cafeen var en del gæster og bl.a. 2 mødre begge med deres små børn, den ene var vild med Emma og krammede hende og så krammede Emma bare igen, det kan hun nemlig!

 Vi har netop spist på denne lille Cafe 

Vi havde nu været afsted en halv dag og det er lang tid når det er Europas mest forurenede hovedstad, så vi fandt metroen hjem og forinden havde vi så lige set Parlamentet og det kongelige slot, som vi danskere jo har en vis tilknytning til.

 Vagter foran kongeslottet

 
 Regeringsbygningen

Vi kom hjem og Gustav fik sin salat, men han ville ikke have noget (bare han ikke var syg). Jeg gik en tur i supermarkedet og vi fik lidt at spise, ungerne var så trætte at de ikke orkede at brokke sig over den manglende DVD film og Camilla og jeg sluttede dagen med et glas vin, inden vi gik til køjs, med lyden af biler og storby i baggrunden.

 
 Skildpadden som vi kaldte Oscar - han elsker salat

28. maj (dag 26)
Vi havde en lang tur for os ca. 300 km fra Athen til byen Volos på halvøen Pelion.

 Vi forlader Athen Camping og sætter kursen mod nord

Vi startede tidligt og fik lige fyldt bilen op til kun kr.5,5 pr. liter. Vi kørte tilbage ad den vej vi kom fra, og ventede så bare på at den skulle dele sig mod Volos, men det skete aldrig og så var vi på vej tilbage til Korinth. Det var under al kritik og vi måtte dreje fra og køre tilbage og så delte den sig mod Volos og vi forsatte ad en motorvej som til tider var meget meget ringe. Landskabet længere nordpå mindede om Toscana, og var grønnere end kystområderne på Pelleponese.

 
 Vi kan skimte byen Volos

Vi drejede fra mod Volos og forsatte ad en mindre vej mod Volos som vi skulle igennem for at komme til pladsen Sikia og hvilken plads den lå i terrasser med en stejl nedkørsel. Den var flot beplantet og meget grøn, og ved vandet lå en sandstrand (sikkert ikke ægte) og en restaurant lige ud til vandet. Oven på restauranten var et lille hotel hvor de lejede værelser ud. Vi fik en plads midterst og havde lidt udsigt gennem oliven træerne.

 
 På pladsen Sikia Camping ved Volos -- den flotteste plads vi besøgte i Grækenland

Om aftenen gik vi ned og spiste på restauranten og jeg fik Kanin (men det viste ungerne ikke, vi sagde det var kylling). Vi faldt i snak med et dansk ægtepar som Camilla tidligere på dagen kort havde talt med. De var også på rundtur, den modsatte vej af os og spurgte om ruten var ok og om gode pladser. Vi aftalte at vi en af dagene kunne tale sammen om dette.

 
 Så er der serveret - kun 3 meter fra vandet!

Vi ville blive der i 6 dage, men havde ikke plads til vores fortelt, så jeg lavede en nødløsning med en af vores grønne letvægts-presseninger, og godt for det, for samme aften blæste det lidt op og det begyndte at regne, meget hyggeligt når vi nu trods alt sad i tør vejr og ungerne så film i campingvognen.

29. maj (dag 27)
Vi stod op og hentede morgenbrød, men er der noget som de ikke kan i Grækenland (ud over at være dårlige til at bygge veje) så er det bage brød, det var i hvert fald ikke en græker der opfandt gæren og 4 timer efter man havde købt brødet var det knas tørt. 

 Sikia Camping lå i en lille lagune

Vi gik ned på den fine sandstrand og ungerne fik deres badelyst stillet og senere cyklede jeg med ungerne en tur på pladsen som var meget hyggelig og mindede mest om Italien, men hele området på Pelion, var også kendt for at være Grækernes fortrukne feriested. På vores cykeltur rundt på pladsen (som var helt fyldt) var der som altid mange Hollændere og Tyskere og udsigten fra hver plads var fantastisk da pladsen ligesom lå i en lagune, hvilket gjorde udsigten meget betagende.

 
 Vandet er varmt og unger leger vandkamp

Vi skulle til byen og handle i Lidl og inden da gik vi en tur i et lille indkøbscenter som havde en stor legetøjsbutik i 2 etager og ungerne var helt vilde, så vi gik inden for og der var alt hvad hjertet kunne begære når man endnu ikke er fyldt 10 år og kun tænker lyserødt. Emma fik en lyserød Nemo madkasse, hun var jo stor nu (sagde hun hele tiden) og skulle starte i børnehave til august. Anna fik lidt tøj og Emma også et par klipklapper, det havde Anna og så skulle Emma jo også, hun var jo stor, husk lige på det!.

 
 Grækkerne er ikke de bedste til brød, godt at man selv kan bage sin egne boller

30. maj (dag 28)
Det var regnvejr og jeg havde lovet ungerne at når det regnede skulle vi bage boller og vi havde gær og alt det andet gik vi i gang, og resultatet blev rigtigt godt, når man tænker på at ovnen var en lille mini ovn til kun kr. 149,- (sådan en skulle alle campister have med sig, det forøger ens muligheder for at tilberede mad som der hjemme, vi har lavet flødekartofler, bagt boller, bagt aburgine, stegt laks o.s.v., og fordelen er at den kun bruger 600 watt og derfor også kan bruges på de italienske pladser med meget få ampere i el-standeren). Jeg kunne bage 6 boller ad gangen og de blev spist inden jeg kunne nå at bage de næste 6, helt klart et hit når man også camperer uden for sæsonen.Vores næste projekt er at bage kager og vi har derfor modtaget et par opskrifter pr. sms. (de har også bagepulver i Grækenland). .

 
 Emma slapper af hos farmand

Som altid syd på, klarer det hurtigt op og solen vender tilbage og får endeligt bugt med skyerne, og en tur til stranden med badevinger og fiskestang var lige hvad vi havde brug for. Det lykkedes mig igen at fange en lille fisk på størrelse med en sardin, og ungerne var vildt begejstret

31. maj (dag 29)
Vores anden officielle cykeltur: først cykler vi rundt i byen, og cykler så videre til nabo byen ad små stier gennem en havn, en plantage, strande og hvad der ligner en nedlagt campingplads, for bygningerne fra toiletter og restaurant står uberørt som den dag da nøglen, for sidste gang blev drejet rundt. I nabo byen er der en lang promenade som trods det at det kun er maj syder af liv og forventning om endnu en god sæson med masser af turister.

 På cykeltur i området

Anna som et par dage før havde mistet sin elsket ring, får i byens lille smykke og alt mulig forretning lov til at vælge sig en ny og man kan ikke se prisen før man selv spørger (turister betaler sikkert mere, derfor denne manglende mærkning med prisen). Vi går ned på stranden og drikker vores medbragte øl og ungerne får lov til at smide tøjet og tager sig en badetur. Vi forsætter gennem byen og ender på en støvet grusvej som fører ud til først et mindre velholdt område og dernæst en nyudstykning, som åbenbart ikke er udbygget med den hastighed man havde forstillet sig, for der går heste og græsser på det der skulle være gårdspladser og græsplaner til de engang nybyggede huse.

 En let middag med bl.a. stegte aburgine

1.juni (dag 30)
Det er ”månedsafslutning”, ja for det at holde styr på ferieøkonomien er også en opgave som skal løses og den står jeg for. Som sådan så det fint ud et merforbrug på kun kr. 2500,- incl. det nye dæk er vel ok, men lidt ubetydelig bekymring er der vel, for vi har brugt mindre på benzin og mindre på camping og dem må vi jo så have brugt til forbrug!!!. Sådan er det og ikke mere bekymring. Det er jo ingen hemmelighed at Anna fylder 6 år den 7. juni og hun glæder sig og har planlagt alle detaljer, såsom at hun og mor skal pynte lagkagen mens at far og Emma sidder inde i soverummet med lukket dør, og så skal vi komme ind og sige neeeeej hvor er den flot!. Anna har også bestemt at vi skal spise af Barbie tallerkener og drikke af Barbie kopper og at hun vil have Tomatsuppe at spise på sin fødselsdag.

Dagen går med ren afslapning, dog forsøger jeg at finde et sted hvor jeg kan købe en ny letvægtpresenning for den som vi bruger som solsejl er lidt hullet, jeg finder et sted og de har presenninger men kun i 12x8 meter og til en pris af kr. 275,- (måske var Grækenland et marked for Silvan), så jeg takker pænt nej og kører tilbage og lapper vores gamle presenning med lidt tape.

Om aftenen var vi på besøg hos det ældre ægtepar som vi mødte på restauranten. De var fra Silkeborg og pensioneret, John var tidligere direktør i de Jyske Kraftværker og nu hyggede de sig med camping. Vi fortalte om vores rute og de fortalte om deres og ungerne blev budt på cola og 2 forskellige slags kage, det var hyggeligt igen at konversere på dansk.

 
  Lidt afslapning inde i campingvognen bliver det også til

Det blev sent og vi måtte hjem sove for dagen efter skulle vi videre mod Meteora Garden, 1. etape mod Igoumenitza og færgen til Bari.

 
 Afrejse fra Sikia Camping og Volos - tur går nu til Meteora

2. juni (dag 31)
Vi kom godt at sted og fik lige inden vi forlod pladsen, talt med en tysk familie som kom fra Igoumenitza og de kunne berette at turen tværs over Grækenland ikke var beregnet til campingvogne. Vi fandt senere ud af at man ikke skal spørge folk som ikke har campingvogn om hvorledes en rute er at køre.

 Vi nærmer os bjergene i Meteora - i hvilke der optaget 007 film

Turen mod Meteora var helt uden problemer da vi bevægede og i et plant landskab og til vores store glæde fandt vi igen en Lidl og fik stor handlet. Vi havde planer om at ligge på Campingpladsen Meteora Garden, men efter råd fra nogle andre lå denne for tæt på vejen og vi skulle i stedet vælge pladsen Vrachos i byen Kastrakki, og den var også helt fin og billig, kun 15 euro. Vi blev budt velkommen af en ældre mand som startede med at byde ungerne et stykke hjemmelavet konfekt.

 Vi ryder lidt op

Vi fandt en god plads og overalt fra campingpladsen kunne man se de flotte Meteora bjerge rejse sig.

 
 Udsigten fra vores campingvogn

3. juni (dag 32)
Vi planlagde at blive der i 2 dage, så vi havde en hel dag til at se området og ikke mindst bjergene/klipperne hvor der på næsten en hver klippe top ligger et kloster som næsten alle er åbne for besøgende.

  Et kloster på toppen af bjergene i Meteora

Vi kørte rundt i området og klipperne med deres runde former har også nydt at være statister i James Bond filmen "For Your Eyes Only".

 En japaner tilbyder at tage et billede 

Tilbage på pladsen begyndte det at regne og det var blevet tradition at vi bagte boller når det regnede, så det gjorde vi altså også denne eftermiddag.

 
  Regnvejr - så skal vi bage boller og se film

Sejlturen til Italien 4. juni (dag 33)
Det var afrejse dag og kun ca. 175 km til Igoumenitza og færgen der skulle bringe tilbage til Italien. Denne tur viste vi ville blive bjergkørsel, dog uden at vi var skræmte. Vejen snoede sig flot rundt om det ene bjerge og så et andet og snart var vi den flotteste grønne skov som fulgte os et godt stykke og rundt om det mest ødede hjørne lå en lille tankstation, hvor jeg fyldte op til kun kr. 5.45 pr. liter.

 
 I bjergene på vej til Igoumenitza

Senere støtte en masse lastbiler til og vi sneglede os efter dem, mens lyden af hylende bremser og lugten af kobling sneg sig ind i vores bil, heldigvis kom det fra lastbilerne.

 
 Ad de små veje over bjergene
 

Kl. ca. 14:00 nåede vi Igoumenitza og trods det vi først havde reserveret plads til dagen efter havde vi nogle billetter som vi på havnen skulle afhente.

 Som de første fremme ved havnen i Igoumenitza

På Venturis billetkontor fandt jeg ud af at såfremt vi ville, kunne vi komme med samme aften/nat kl. 01.00 og det sagde vi ja til for så sparede vi en overnatning på en campingplads. Det betød at vi havde resten af eftermiddagen til at slappe af i og nyde udsigten i den bugt som Igoumenitza ligger i. Jeg nåede også lige at rydde alle kioskerne i byen for billige cigaretter inden der kl. 18:00 blev åbnet for check in og vi kom ind på selve havneområdet. Modsat den orden man oplever på Rødby-Puttgarden, så var der her ingen baner men blot et stort 5 tal ved den kajplads der hvor vi skulle ombord. Vi var de først og som aftenen skred frem kom der flere og flere, bl.a. en del autotransportere fra Iran, men også en Italiener i en ældre autocamper som parkerede ved siden af os og vi faldt hurtigt i snak med ham og hans kone.

 Aften falder på og vi er ikke længere alene på havnen

Det var blevet mørkt og vi sad på vores stole uden for og smagte lidt på Italienerens lokale Grappa, mens ungerne sov inden i campingvognen da vi kl. 24.00 så færgen ankomme og straks var der kaos på havnen, trods det vi var de første i hvad der mindede om en række, kørte alle andre nu op foran for at komme først ombord. Vi fik pakket sammen og ungerne blev båret ud i bilen, så vi var klar.

 Der er kaos når vi skal ombord på færgen

Da færgen var tømt kom bilerne fra alle sider og da der kun var 2 rækker ind i færgen, blev det rigtigt kaotisk, men vi blev da vinket frem og endnu en gang måtte jeg op af en stejl rampe, på hvilken lastbiler holdte og ventede på at komme op.

 Vores udsigt fra færgen, lige inden afgang
 

Da vi kom op blev vi så bedt om at bakke 40 meter tilbage tæt op af et jern gelænder, så jeg bad Camilla være hjælpe dirigent sammen med en meget stresset færgemand, som ikke hurtigt nok kunne få mig på plads i rækken. Vi kom på plads uden skrammer (heldigvis da). Vi holdte bagerst på færgen (på et åbent dæk) og havde den flotteste udsigt, ved siden af holdte vores Italienske ven som i øvrigt inviterede og til at besøge ham i Napoli, når vi nåede dertil.

 Der er ikke meget plads på færgen

Der var lige en Iraner, der med 20 cm mellemrum, skulle op på siden af os inden vi kunne falde helt ned på jorden igen og nyde en aftenbajer på dækket mens Igoumenitza forsvandt i horisonten og ungerne helt upåvirket sov i deres køjer, kl. var nu 01.15.

Vi gik til køjs og måtte sove med hovedet den anden vej fordi vi holdte skråt, hvilket også resulterede i at køleskabet var helt ude af kontrol næste dag, det samme skete for vores Italienske nabo.

Vores tur i Grækenland er slut og vi forsætter til Italien. Grækenland er et meget dejligt land at være campist i. Alle er venlige, men vi var lidt overrasket da vi ankom sent om aftenen med færgen, for Patras ligner en by i mellemøsten!

Slut på 2. del -  videre til del 3. om turen i Italien