Ny side 1

Sommerferien 2005 - del 1

Det var oktober 2004 og jeg havde tilfældigvis en kollega som i 3 måneder havde taget orlov og med sin søn besøgt det fjerne østen. Det havde vi dog ingen planer om men ideen om 3 måneders orlov i campingvogn var for os mere tiltalende, da vi jo havde campingvognen og derfor rent økonomisk kunne få mere ferie for pengene.

Vi undersøgte hos kommunen, A-kassen, arbejdsformidlingen, vuggestue, børnehave og det mest vigtige, vores arbejdsgivere, og da alle med større eller mindre begejstring accepterede, ja så var vi i gang med at planlægge vores første og måske sidste børnepasningsorlov.

Rent økonomisk skulle det hele jo hænge sammen og der blev regnet, divideret, trukket fra og lagt sammen, og ferien ville ud fra vores beregninger koste omkring kr. 60-70.000, dertil kom så budgetkontoen som jo stadig skulle betales.

Vi lejede vores hus ud til nogle jyder som var på vej tilbage til hovedstaden og vores gamle Peugeot blev lejet ud til Camillas bror, og så var vi klar!

Jeg havde hørt om erfarne campister som havde besøgt Grækenland med campingvogn og da vi planlagde turen i maj, juni og juli 2005, ja så var det bare om at komme så langt syd på som muligt for at få det bedste vejr.

Ruten blev således:

Ned gennem tyskland til Venedig
Med færge fra Venedig til den sydlige havneby Patras i Grækenland
3-4 ugers rundtur i Grækenland
Fra den nordlige havneby Igoumenitza tilbage til Bari i Italien
Videre til 1 uge på Sicilien og se Etna
Derefter 3-4 uger nordpå ad vestkysten til Vesuv, Amalfi, Rom o.s.v.
Et besøg i Toscana og dernæst videre til Gardasøen og San Biagio (et ritual)
Efter 3-4 uger ved Gardasøen, så hjem igen.

Vi havde planlagt ruter og afstande og fundet campingpladser som modtog Campingcheques og ACSI kort, så vi kunne opnå rabat og dermed undgå ophold á 2-300 kr. pr. nat.

Hvad skal vi have med
Ja, hvad skal man have med, lad os se! på en 4 ugers ferien har vi ca. 4-500 kg med, så det måtte jo blive minimum 1,5 tons, vi skulle slæbe rundt på!!!!, Nej, Ud over lidt ekstra lejetøj til ungerne og lidt ekstra medicin, medbragte vi nøjagtigt det samme som på en normal ferie d.v.s. 2 par lange bukser, 1 varm bluse o.s.v.. Vi valgte dog at tage cykler med og en ekstra gasflaske og så havde vi alligevel ca. 100 kg mere med, hvorfor jeg i sidste øjeblik (sidste øjeblik = dagen før afrejse) fik opvejet vores campingvogn med 100 kg.

I februar havde vi været så heldige at få solgt vores ”gamle” Mondeo, som til tider havde det svært med 1,5 tons campingvogn og vi havde derfor været i Tyskland og hente en 7 år gammel Audi A6 Avant 2,6 Quattro, muuuums, sikke en bil, men egentlig skulle det ikke have været en Quattro, men det er en helt anden historie.

Afrejse 3. maj (dag 1)
Afrejse var sat til den 3. maj 2005 og vi havde reserveret færge fra Venedig med ”Minoan Lines” den 6. maj, så vi havde god tid til turen sydover. Søndag den 1. maj var venner og familie forbi og ønske god tur og endelig blev det den 3. maj.

Jyderne var flyttet ind (min mor og hendes mand) og solen skinnede fra en blå himmel, det var dog ikke sommer (endnu). Der blev fælled mange tårer da vi tog afsked, da det var en lang tur og ville det hele nu gå godt!, jeg selv havde dog også i dagene op til afrejsen en vis bekymring, som jo er meget naturligt når man skal 3-4000 kilometer væk i sin egen bil og Campingvogn for ikke at tale om Anna og Emma på bagsædet.

De første 20 minutter var der den obligatoriske stilhed, både forbi det var underligt, men også fordi at både Camilla og jeg funderede over hvad vi nu havde glemt denne gang og faktisk kunne vi ikke komme i tanke om noget (det kunne jeg dog, men nævnte det ikke, da det var noget så ubetydeligt som en flaske, hvis indhold kunne fjerne sorte striber på campingvognen)

Vi nåede færgen kl. 15:45 og i et forsøg på at få den tørstige Audi til at køre mest muligt på literen, havde jeg kørt i 4. gear til færgen for så at beregne forbruget og derefter gøre det samme i 5. gear, og der var ingen tvivl, jeg skulle køre i 5. gear!, føj for en tørstig fætter, 6,1 på literen i 4. og 7,3 i 5..

Da vi var ovre med færgen ville vi gerne så langt ned som muligt, så vi det sidste stykke ikke havde så meget stress!. Vi nåede kl. 22:55 (566 kilometer senere) Raststätte Göttingen (Aral) en god rasteplads som vi havde besøgt før. Der var små båse væk fra motorvejen, hvor camperer kunne overnatte i fred og ro. Her mødte vi også en enlig tysker i en noget ældre udgave af en autocamper, som skulle en uge sydpå og han kendte, som så mange andre tyskere, også til de hvide jyske sandstrande.

Unger var fladet i søvn og blev lagt op i deres køjer, Emma for første gang, da jeg lige inden afrejse netop var blevet færdig med en skræddersyet køje, med hjælp fra min svoger (smeden) og min mor (jyden). Nu kunne vi helt undgå at rede nogen som helst seng og ungerne havde deres lille bord som de kunne tegne ved o.s.v..

Afrejse

4. maj (dag 2)
Kl. 9:00 var vi på farten igen og målet var Østrig inden aften, det var perfekt kørevejr og ungerne hyggede sig med en film på bagsædet og kl. 18:00 (601 km senere) kunne vi forlade motorvejen ved Kufstein for at finde en campingplads, men sikke en plads, først troede vi den var lukket, men i hotellet ved siden af fungerede også som reception for campingpladsen som hed Bären Camping. På pladsen boede e et Hollandsk ægtepar, en Svejtser, af typen ”fastligger”, to stive tyskere af typen ”hjemløse” i et lille telt med en kasse Heineken og en harmonika. Manfred og hans bror som havde et navn jeg ikke lige havde hørt før, havde været til 1. maj fest i byen, men jeg tror de havde glemt at tage hjem, som de eneste. De fortalte at de havde spillet på ”strøget” i København og at alle danskere var så flinke, tak for det.

Da vi ankom så jeg godt at græsset og jorden var temmelig blødt og vi sank lidt ned i den bløde muld!. Vi spiste feriens første portion Spaghetti, til ungernes tilfredshed.

Bären Camping i Østrig

5. maj (dag 3)
Næste morgen var vi på farten igen kl. 9:00 og jeg trak ligeså fint bil og campingvogn ud af det blødegræs, helt uden problemer! Quattro, det virker. Manfred og hans bror sov stadig, så vil listede bare ligeså stille af.

Vi havde aftenen før besluttet at skyde genvej ind over Cortina, (en rute vi havde kørt før) for at spare ca. 100 km og derved udgår Brennerpasset og en fandens masse Italiensk motorvej. Det var 20 grader midt på dagen og solen skinnede, vi nåede lige at tanke den sidste billige benzin i Østrig, inden vi kl. 12:15 krydsede grænsen til Italien.

I Alperne nær Cortina

Desværre blev Emma dårlig og kastede op i sit sæde. Det var synd for hun havde været så pivet og havde man bare vist at hun var dårlig, kunne man have gjort noget. Men hun var heldigvis bedre tilpas efterfølgende, og Camilla satte sig om til hende resten af dagen, så kunne Anna underholde mig med de mange spørgsmål som børn nu stiller i den alder: far, hvad er det for en bro?, far, hvad er det der er oppe på det hus?, far, hvornår er vi der o.s.v. o.s.v.

Vi havde ikke nogen bestemt plads vi ville overnatte på i Venedig, bare den lå nemt og hurtigt til færgen. Camilla ville gerne have så mange stjerner som muligt, i håb om at pladsen var ordentlig og jeg tænkte kun mit feriebudget, som gerne så lidt mindre stjerner. Pladsen vi fandt hed Alba Doro og i bogen havde den 3 stjerner men på pladsen havde de selv påført sig endnu en stjerne (smart nok!).

I Venedig på pladsen Alba Doro

Der var pool, spa, restaurant o.s.v., men der var også meget lidt plads (utroligt, når det nu var en 4 stjernet plads!). Anna og Emma prøvede lige poolen som var meget frisk og om aftenen spiste vi feriens første Pizza, den var OK!, sikkert fordi vi alle var glade og meget spændte på turen med færgen næste dag.

På restaurant på Alba Doro

Sejlturen til Grækenland den 6. maj (dag 4)
Kl. 10:15 var vi ved færgen trods det at vi først skulle afhente billetter kl. 12:00 og sejle kl. 14:00. (Vi havde nu tilbagelagt 1560 km).

Venedig havn med vores færge "Ikarus Palace" i baggrunden

Der holdt mange mærkelige mennesker i køen til færgen, de fleste af dem lignede tysk folkeskolelærer i små autocamperer. Dog var der en Englænder ved siden af os i en stor 4 hjulstrækker og med knaldrød AC Cobra på slæb, en fræk sag, som vi fik lov til at nyde, da han startede den for os. Til gengæld fik han lov til at skifte tøj i vores campingvogn. Over højtalerne blev der sagt noget på Italiensk og Græsk, som vi ikke forstod, og lidt efter kom uniformsklædte mænd gående og spurgte hvem der skulle til Patras, Igoumenitza o.s.v. for vi skulle ombord i rigtig rækkefølge. Vi holdt i midten af de 10 rækker og skulle ombord først, fedt nok, endelig kom vi ombord og skulle på færgen køre 30 meter op ad den meget smal rampe, det gik uden problemer, men Camilla så dog lidt mærkelig ud…!. På ”Camping On Board” dækket fik vi strøm og gennem kæmpe store vinduer (uden glas) kunne vi se havet fra campingvognen under hele sejladsen.

Vi er ombord og vi ser færgen fra Anek Lines ligge fra kaj

Efter vi var kommet på plads gik vi en tur rundt på færgen som først skulle sejle om to timer. En meget lækker færge med Casino, Discotek, Pool og Spa, sidstnævnte var dog ikke fyldt endnu.

En af de mange salooner på Ikarun Palace

Vi sejlede efter færgen havde udstødt et brøl, som signal for afgang og halvanden døgns sejlads ventede forude. Vi sejlede direkte igennem Venedig og kunne se Markuspladsen og Rialtobroen. Færgen rystede, som om den gerne ville give den hele armen, da vi 7 etager over Venedig tøffede forbi.

I syv etagers højde sejler vi forbi Markuspladsen og Rialtobroen

Hvad skulle vi lave på turen?. Vi fik en øl og en sodavand på soldækket, og gik så ned i vores campingvogn, hvor vi sammen med ca. 30 andre ”færge campister” holdt til og senere på aftenen bredte der sig en duft af mad, fra dem (inkl. os selv) som selv lavede mad i deres campere.

På åbent hav undervejs til Grækenland

Færgen gyngede ikke (endnu) men senere ved sengetid var vi i åbent hav og der begyndte den at ”rulle”. Camilla ville helst sove (ungerne sov allerede), så jeg gik en tur op i Diskoteket, hvor jeg faldt i snak med bartenderen, en 45 årig familiefar som boede i Patras og elskede fodbold, da han havde to drenge. Jeg fik 2 Heineken og besluttede at gå ned i seng, da en meget mørk Al Caida lignende mand spurgte mig ”Are you from Germany? og jeg svarede forskrækket ”No! I am from Denmark”, han kiggede på mig og sagde ”I am from Obkstiakhb” og jeg svarede ”Sorry, from were?” ”USBEKISTAN” udbrød han, jeg sagde ”Yes Yes!!! That`s very long from Denmark” og så var jeg smuttet!

Grækenland 7. maj (dag 5)
Efter en god nats søvn, vågner vi til lidt disset vejr men ellers varmt nok, når man tænker på at vi er på åbent hav.

På soldækket, 8 timer før vi når Grækenland

Vi spiser morgenmad og går en tur op på dækket. Så begynder vi at kunne se land og det er de Albanske kyster som er bjergrige, men der er ikke meget liv at se der inde. Vi når Patras samme aften kl. 20:10 og kommer nemt ud af færgen da en del af bilerne allerede er har forladt færgen i Igoumenitza og Corfu.

Ved første øjekast ligner byen set fra færgen en by i netop Usbekistan og andre steder hvor de konstant slås!, men her er de dog ikke i krig, men en smule nervøs er man dog, når vi allerede ved udkørslen fra færgen oplever trafikprop da mennesker og biler kommer forbi, så vi andre ikke kan komme fra borde, der bliver dyttet og en eller anden dirigent prøver at få styr på det hele og vinker os frem.

Vi forlader havnen ad en 2 sporet hovedvej hvor folk kører ad helvede til, lidt nervøs er man, men ude af byen løsner det meget op i trafikken, faktisk så meget at vi nu føler os meget alene, da mørket på den hullede landvej sænker sig.

Vi kan ikke læse skiltene, da ikke alle byer er skrevet på ”europæisk” men på græsk. Vi kører og kører og endelig finder vi et skilt med ”Camping 150 meter” vi bliver vildt begejstret og hurtigt skuffet, da pladsen ser ud til at have været lukket i ikke bare en uge, men flere år. Okay vi forsætter og finder da endelig også den plads som vi havde fundet hjemme fra og vi bliver budt velkommen af en meget tiltalende campingfatter, som kender færgetiderne og derfor ved at der er kunder på vej. Vi vælger os en plads og får at vide at restauranten stadig har åben ”Okay!” siger jeg med billedet af en hyggelig restaurant i hoved!!!!. Da jeg senere vender tilbage for at hente lidt mad med tilbage til campingvognen, bliver jeg meget overrasket. Restauranten er et hvidmalet rum på størrelse med et børneværelse hvor i der står 4 borde og i loftet hænger en pære (minder mest om noget fra en støvet by i Mexico). Men jeg bliver straks budt på Uzzo og deres venlighed er enorm. Campingfatter senior er en ældre herre og da begge hans søstre er gift og bor i Italien, taler han som jeg en smule Italiensk og vi får os en lille sludder over Uzzo`en.

Vi indtager i campingvognen et hæderligt måltid som er OK og selvfølgelig tilberedt af Campingmutter.

På pladsen Kato Alissos - nær Patras

8. maj (dag 6)
Vi beslutter os for at blive her i 3 dage da pladsen er hyggelig og billig, så kan vi også få handlet lidt i den nærliggende by. På pladsen ligger mange som vi mødte på færgen og vi falder i snak med et ældre tysk ægtepar i en lækker autocamper, de er selvfølgelig pensionister, og ferierer som de har lyst og når de har lyst (manden ligner en af de tyskere som i mørkegråt jakkesæt og med 180 km/t, overhaler os på motorvejen i tyskland i en BMW 750i).

Men folk er nu også meget begejstret når vi fortæller at vi er af sted i 3 måneder på ”Børnepasningsorlov” og folk fortæller samtidigt at Danmark også er et land hvor de tror at folk har det godt socialt og derfor har vi de muligheder.

Det er Søndag og vi må endnu en gang hente mad hos Campingmutter!

9. maj (dag 7)
Endelig er forretningerne åbne, og nu skal der fandeme handles, vi er tidligt inde i byen og ligeså hurtigt ude igen på den anden side!!!!, ”så du noget supermarked”, spørger jeg Camilla! ”Næ!” siger hun. Vi prøver igen og parkere på en sidevej til en meget ydmyg hovedgade!.

Vi finder forretninger og må i hele 5 butikker for at få det mest nødvendige og det er er ikke en overflod af varer vi støder på. Hos slagteren går vi bare forbi fordi der intet kød er at se (og vi er lidt for flove til at spørge, for tænk nu hvis de ikke har noget kød).

Vi griller tun og en fisk som vi ikke kender navnet på

Det var ikke det store hit og jeg kan se det for mig, jeg taber 10 kg. på denne ferie og Camilla taber 10 kg. på denne ferie, CAMILLA taber 10 kg!!!, straks er jeg meget mere optimistisk!!!

Vores første badetur i Grækenland - lidt koldt

Vi er ved stranden om eftermiddagen, vandet er skønt, men meget frisk (frisk= pisse koldt). Så ungerne får ærbødigst fyldt deres lille basin med vand oppe ved campingvognen.

10. maj (dag 8) mod Olympia
Vi damper af sted mod Olympia, en afvigelse fra vores oprindelige rute, men flere har fortalt at der er flot langs vestkysten og de har ret, efter en ½ times kørsel bliver det bakket og minder meget om Toscana, med de høje tujaer som stikker op her og der. Vi når Olympia (der hvor Olympiaden og den Olympiske ild kommer fra) på kun 3 timer og får undervejs tårer i øjnene, da vi ser et rigtigt stort supermarked med egen parkeringsplads og indkøbsvogne til at køre varerne i, jo det er luksus!

Endelig et rigtigt supermarked - med indkøbsvogne!

I Olympia finder vi pladsen ”Camping Diana” som selvfølgelig ligger for enden af en meget stor bakke (en tilbage vendende begivenhed). Vi holder et øjeblik ved foden af bakken og jeg slukker for klimaanlægget for at få mere kraft, men helt unødvendigt, vi kommer op i 2 gear uden problemer. Nu er jeg ikke længere nervøs for bakker!

Reception og bar på Camping Diana i Olympia

Vi bliver også her budt flot velkommen af en lille gråhåret mand i 60erne og det forstår jeg, pladsen er meget dyr, måske fordi han kun har plads til 8 camperer, men der er pool og de næste 2 dage bader vi og jeg henter grillkul på min cykle nede i byen.

De store søjler ligger som væltede dominobrikker

Vi får selvfølgelig også tid til at besøge de gamle ruiner fra de gamle træningslejre fra Olympiadens barndom, fascinerende!

På besøg i ruinerne i Olympia

12. maj (dag 10)
Grundet den høje pris forlader vi pladsen efter 2 dage, og forsætter mod byen ”Gythio” Der hvor den Troyanske hest og dermed filmen ”Troy” stammer fra.

Langs vestkysten til den sydlige del af Grækenland

Vi har 230 km foran os og det starter fint, men da vi kommer syd for ”Kalamata”, deler kystvejen sig i to og vi forsætter ad en meget smal vej med små hårnålesving og vi stiger og stiger og kan til sidst ikke længere se kysten. Camilla bliver meget nervøs, men jeg beroliger hende trods det jeg tror vi er kørt forkert.

På vej over bjerget "Kampus"

Jeg spørger på en øde bjergvej en græker om vej og forstår nogenlunde at vi er på rette vej, vi er bare ved at krydse bjerget” Kampus” og da vi senere ser andre levende mennesker bliver vi mere rolige, men Camilla er stadig nervøs for vi skal jo også ned igen, alt i mens jeg hygger mig med bjergkørsel og det overskud af kræfter i min Audi Quattro: ”Symphonien af de 4 ringe, er svær at modstå!!!”

Næsten over "Kampus" - og halvvejs til Gythio

På vej ned passerer vi nogle meget små byer, med nogle bemærkelsesværdige meget små gader, (man bør huske at dette er hovedvejen til byen Gythio) og på et tidspunkt må vi bakke lidt for at passerer et bus. Forskrækket bliver vi da vi rundt om et hjørne møder en lille grøn MG som bliver mindst lige så forskrækket, (for hvad laver de her med en campingvogn) han bremser så det hviner, men det viser sig at være en international MG klub, der er på tur i de Græske bjerge, så de næste 5 km møder vi konstant gamle MG`ere og minsandten om ikke også to af disse er danske, vi dytter og de dytter og det føles som om vi ikke har set danskere i flere år, sjovt nok!

Hovedvejen til Gythio

Efter bjerget ”Kampus” flader det lidt ud for så at stige igen og Anna virker lidt ved siden af sig selv, hun udbryder MOR!! og kaster desværre op i bilen, heldigvis på sin autostol, så vi bruger lige 10 min. i grøftekanten hvor vi vasker lidt og Anna skifter tøj, og straks har hun det fint igen. Emma udbryder ”Mor, nu har både Anna og jeg kastet op Okay!!!”.

Vi ankommer endelig til Gythio kl. 17:00 efter 6½ times intensiv bjergkørsel (som aldrig var gået i vores gamle Mondeo)

Endelig fremme ved Camping Gythio Bay

Pladsen hedder ”Gyhtio Bay” og jeg ved hjemme fra at den er billig og kan nu se at den også er meget hyggelig. I en lund af Oliven- og Appelsintræer, med nyslået græs beslutter vi os for at bliver i 6 dage.

13. maj (dag 11)
Vi slapper af og får vasket autostol med mere

Ungerne nyder at cykle efter den lange tur

14. maj (dag 12)
Vi havde dagen før nået at slå vores Zenith solsejl op en opgave som får en til at overveje en posemarkise, men hvor pose markisen i regnvejr og blæst er mindre anvendelig, er vort Isabella solsejl langt mere praktisk.

På pladsen møder vi også en tysker som vi dagen før havde mødt på det voldsomme bjerg Kampus, de fleste der camperer her er i Autocamperer, da de trods alt er meget nemmere at komme rundt med og de campingvogne vi indtil da havde set var væsentlig mindre end vores egen, det er nok også derfor at folk gloede, når vi trillede op ad de små hovedgader!

Vi forsøger at fange nogle fisk - her dog uden held

Jeg havde lovet ungerne at, vi når vi samme dag gik på stranden, skulle prøve at fange en fisk om ikke med fiskenet så i hvert fald med fiskestang, så vi startede og vi fiskede og fiskede og efter trekvarter så havde vi fanget ”ingenting” okay vi prøver igen i aften og så solede vi på den store brede strand med fine små sten (nummeret større end sand). Vandet var meget klart og solen skinnede fra en skyfri himmel og vi havde 30 grader. Den aften var vi lidt mere røde end vi havde regnet med, da den lette brise hele tiden kølede os lidt af og vi derfor ikke mærkede solens skarpe stråler.

Vi har lavet Kartoffelsuppe - og det er en succes

En aften ville jeg tilberede en udsøgt kartoffelsuppe (tak for opskriften Karin!) og jeg ville lave så meget at vi havde til 2 dage, men ak og ve, der var meget lidt tilbage da ungerne gjorde et så stor indhug at der kun var til en fortyndet udgave den efterfølgende dag.

Vi er i byen Gythio for at handle - en meget flot by

15. maj (dag 13)
Det var blevet tid til at handle og vi satte derfor kursen mod byen for at gøre nogle indkøb, vi kørte og kørte og endte på havnen som vi ikke havde set da vi ankom fra den anden side, men en meget charmerende havn med en lille promenade med 3-4 restauranter og på ydermolen lå et underligt skib!!. Jeg parkerede som man nu gør i anden position og ledte efter et ”supermarked” sådan et men indkøbsvogne og kasse damer i uniform, men nej, jeg fandt en grønthandler som også havde 5 liters vin, købte en sådan og lidt grønsager. Jeg forsatte og fandt igen en lille købmand som havde de resterende ting og kørt så raskt hjem igen. 400 meter før pladsen stod de en kæmpe skilt ”Supermarket”. Så havde jeg lært det ”se også i bakspejlet når du leder efter supermarkeder”. Senere på dagen cyklede ungerne og jeg en tur ned ad stranden til nabo pladsen som havde restaurant men var knap så hyggelig, vi fik en Shreck is og en øl til undertegnede, det var en hyggelig restaurant på sin egen spartanske og græske måde, men der var ingen papir på toilettet, i øvrigt et parameter som vi på resten af ferien brugte når vi skulle bedømme en plads.

Monemvasia - en meget gammel by med små gader

16. maj (dag 14)
Min mor og hendes Major havde et par år før været i Grækenland og fortalte at vi skulle se ”Monemvasia” en lille halvø som fra land så ubeboet ud men hvor der på den anden side ligger en meget gammel by, som og fæstning som man bare skulle se, Vi kørte de 70 km og parkerede og forsatte ud på øen til fods, dog bevæbnet med klapvogne til ungerne og her er en advarsel, tag ikke klapvogne med til Venedig eller Monemvasia, det er som en at have båd med i Sahara, det går bare ikke.

På restaurant i Monemvasia

Men det gik dog lidt af lige vel, og vi gik i de små gader som kun var 1½ meterbrede og belagt med gamle sten fra før pladevibratoeren blev opfundet. Vi fandt også en restaurant hvor vi sammen med 5 katte fik lidt at spise, det regnede en smule, men ikke noget særligt, det var trods alt 20-25 grader.

Den ydre bymur i Monemvasia

Efter frokosten gik vi på bymuren en runde og så i et buskads noget der lignede et skildpadde skjold og minsandten om det ikke var et sådan, men den var død, Anna gik i spørge mode ”hvorfor er den død?” ” fordi den var gammel” ”hvorfor er den gammel?” og sådan fik jeg, den dag, fortalt Anna lidt om alderdom. Ungerne fik hvert et lille ”pilleglas”, eller smykkeskrin som Anna kaldte det, inden vi igen satte kursen hjem til Gythio Bay.

Endnu en lille gade i Menmvasia

17. maj (dag 15)
Vi havde udvalgt nogle billeder og jeg havde kort skrevet en hilsen til dem der hjemme og lagt det ned på en USB-stick. Vi ville så køre til byen og gå en tur og finde en internetcafe. Vi fandt Cafeen og gik en tur, da et ægtepar på cykler standsede os og sagde på Hollandsk/tysk ”når er i også her”, Camilla og jeg kiggede på hinanden ”øøø ja”, det viste sig at det var et hollandsk ægtepar i halvtredserne som vi havde boet ved siden af på færgen til Patras.

Hanven i Gythio

Vi talte lidt frem og tilbage og ønskede hinanden god ferie. Vi havde i Kato Alissos fået nogle meget lækre sardiner, paneret og stegt i olie og jeg ville se og det var muligt at købe dem friske og selv tilberede dem, men fiskeforretningen havde dem ikke, de havde faktisk kun store blæksprutter og nogle fisk der mindede og den jeg stegte i Kato Alissos, så vi kørte hjem igen og i stedet for grillede vi, skyllede ned med den græske rødvin (som var ok!).

Eftermiddagssolen sender de sidste stråler ind i teltet

Når man sover i samme seng i så lang tid, bemærker man hurtigt om den skulle have nogle skavanker og da jeg lå inderst lige over vores servicelem, havde sengen en tildens til at synke en smule ned, så jeg følte jeg sov i et hul (ikke et ord om min vægt), så noget måtte der gøres, men man kører jo ikke lige i Silvan, så på den anden side af hegnet lå et hus som var under opførelsen og ved siden af lå et par små paller som var sømmet sammen af lægter og en eftermiddag sneg jeg mig over hegnet og fik fat i sådan en palle. Vores naboer gloede lidt da jeg kom slæbende med palle og tænkte at jeg måtte være forrykt eller klunser og lidt klunser er man vel altid. Med største forsigtighed fik jeg lirket en lægte af og stille og nænsomt satte jeg resten ind over hegnet igen (senere samme eftermiddag fik en mure skæld ud at mester da han så denne palle stå op af hegnet!). Nu skulle jeg bare lige have savet et stykke af så jeg kunne sætte dette i spænd mellem seng og gulv, Jeg fandt min værktøjskasse og hev en nedstryger op og så på nedstrygeren og så på lægten. Det kommer til at tage lang tid tænkte jeg og cyklede op til receptionen og spurgte om ham handy-manden der slog græs o.s.v. mon havde en sav, det havde ham og hun lovede at han lige ville komme forbi. Han kom 15 min. efter og jeg takkede, han gik ind i sit gamle VW rugbrød og kom ud og lignede en motoriseret udgave af Jason, med en stor motorsave blev min nu så lille lægte skåret til og problemet blev løst og nu sover jeg skønt.

Pladsen lå ned til en dejlig strand

18. maj (dag 16)
Det var afrejsedag og det var passende med 5-6 dage hvert sted, da man ikke når at blive restløs, en svaghed jeg desværre har. Vi viste at vi skulle igennem byen og det gik fint og vi forsatte af en hovedvej stik nordpå mod Nafplion og Iria Beach Camping, som vi havde fundet på nettet hjemmefra. Den første del at turen var bare mere eller mindre lige vej og lidt motorvej, men det sidste stykke bragte os over et bjerg hvor på toppen og turen ned igen kunne se hele bugten i hvilken Nafplion og Iria Beach lå.

På vej til Nafplion krydser vi et mindre bjergmassiv

Vi kom til Nafplion Centrum og var lidt i vildrede om vi skulle forsætte helt til centrum så vi stoppede og spurgte om vej og heldigvis skulle vi 100 meter længere fremme skulle vi så til venstre uden om byen. Nafplion lå rigtigt flot ved foden af nogle meget høje klipper på hvilke der lå en gammel ruin (hvad ellers det er jo Grækenland). Vi forsatte 20 km og kom til Iria Beach Camping, forinden havde vi passeret nogle små bjergveje og små byer.

Ankommet til Nafplion på pladsen Iria Beach

Vi blev budt velkommen af en dame som talte flot engelsk og vi gik sammen en tur på pladsen som var helt flad og med små perlesten. Vi fandt en plads under et træ og mens ungerne gik til poolen med Camilla (et parameter ungerne vurderede pladserne ud fra, Pool eller ej!), mens jeg alene slog teltet op ud fra en teknik som jeg blev bedre og bedre til.

Nyanlagt pool - med børneafdeling

19. maj (dag 17)
Hele området indbød til Cykelture og da pladsen var plan, brugte ungerne meget tid på deres cykler, men også på en pige hvis forældre arbejde på pladsen. Camping fatter (gift med campingmutter) fortalte senere at Pigen (10 år og som hed Maria) og hendes forældre var fra Albanien og p.g.a. arbejdsløshed havde søgt lykken i Grækenland. Maria gik meget lidt i skole, men hun elskede Emma og hendes lyse hår og det var gensidigt, Anna var til tider lidt uden for men så spurgte jeg bare om hun skulle med ud at cykle og det var altid et succes.

Marias forældre arbejder på pladsen og Maria elsker at lege med Anna og Emma

Samme dag gik vi til stranden med fiskenet og spand, og det blev lykkens gang for vi fangede en fisk, kun en lille en (men det er ikke størrelsen det kommer an på) men også 5 krabber, fanget med net. Stranden var det nærmeste vi havde været på en sandstrand indtil nu, men sandet var lidt mørkt og ordet BEACH, får jo en til at tænke på hvide sandstrande med palmer og azurblåt hav. Poolen derimod var helt ny, med nye liggestole og med en afdeling kun for de små, her tilbragte vi mange timer.

På krabbejagt

Pladsen havde ingen restaurant men en lille snackbar som blev bestyret af campingfatter/mutter selv (en par på ca. 40 år og de havde en lille pige på ca. 3 år).

I byen Nafplion - med ruinerne øverst oppe

20. maj (dag 18)
Det var igen tid til at handle og jeg tog bilen til den lille by Iria ca. 3 km fra pladsen. Da jeg kom til byen, som jo var meget lille, var der en lille rund plads med en bænk, en gynge og en palme, og overfor pladsen lå to lokale beværtninger hvor 7-8 Grækere sad og løste verdens problemer, alle kiggede dog op da jeg kom og steg ud af bilen, som om de aldrig før havde set en turist før.

Modsat beværtningerne lå købmanden og overfor ham en kiosk, forstil sig et 200 årgammelt kolonihave hus på hvilket der er sat en reklame plakat for Assos International (det førende cigaretmærke i Grækenland). Inde i kiosken sad 5 gamle mænd og bagved dem stod en lille reol med 8 forskellige cigarettyper. Det var lidt Tarrantino stemning over det og havde jeg haft en pistol i siden havde jeg formentlig røvet kiosken hvorefter jeg var sprunget ud af døren og ind gennem siden ruden af min bil og med skudveksling havde jeg forladt byen, men jeg betalte og kørte hjem til pladsen hvor Anna og Emma var begyndt at lege med to tyske børn på næsten sammen alder. De havde også ferie nu da deres far ikke havde mulighed for at afholde ferie i højsæsonen, Han roste min bil og nye fælge og fortalte at hans VW transporter også var en 4 hjulstrækker (Syncro), som er godt at have i Grækenland.

21. maj (dag 19)
Vi skulle på cykeltur og havde smurt madpakke. Ungerne sad på vores cykler og vi cyklede mod Iria by og ad små veje gik det op ad for at ende ved gyngen, bænken og palmen. Ungerne gyngede lidt og vi forsatte ad en anden landevej, på hvilken vi på et tidspunkt kørte forbi en ruin af et hus uden vinduer, men i hvilket man hørte musik og så kunne man skimte og høre et par børn lege, det var rystende at mennesker kunne bo sådan i et EU land?.

Vi forsatte og ingen steder indbød til at spise vores madpakke så vi forsatte mod vandet og endte på en lille strand hvor vi så fik vores mad og Anna fandt nogle meget flotte konkylier, mener jeg det er!.

22. maj (dag 20)
Vi skulle ind og se Nafplion og samtidigt handle i Lidl, som var blevet vores fortrukne supermarked (Lidl er tyskernes Netto, men nu findes de jo også i DK) og ikke mindst prøve en meget lokal restaurant hvor turisterne normalt ikke kommer (anbefalet af campingfatter).

Vi er på en rigtig lokal restaurant - som om dagen ellers kun besøges af mænd

Vi handlede først og parkerede efterfølgende på havnen hvor og gik en tur op i byen, igennem en park og jeg fik også lige hævet lidt kontanter. Problemet med Grækenland er at de modsat Italien ikke tager VISA kort nogen steder, et problem man også har i Tyskland, så man skal evig og altid hæve penge. Efter gå turen forsatte vi ad en kystvej for at komme til den lokale men gode restaurant. Vi fandt den og der var kun mandlige gæster og der blev gloet noget da vi trådte ind med 2 børn. Vi bad om spisekortet, okay det var på græsk så chefen hjalp os lidt og vi fik bestilt lidt af hvert så vi kunne smage det hele, næsten da, og det var rigtigt godt, der var fisk, kød indbagt ost, stegte sardiner o.s.v. det hele skyllet ned med den lokale øl Mythos.

Da vi kom hjem fik vi besøg af campingfatter som vi talte en del med (det var jo sjældent at han havde besøg helt fra Danmark) og hans lille datter, de delte kager ud til alle på pladsen da det netop i dag var hendes navnedag og det bruger man i Grækenland (kagerne smagte rigtig godt, dem fik vi til aften kaffen).

23. maj (dag 21)
Det var dagen før vi igen skulle videre og vi tilbragte meget af dagen ved poolen, inden vi om aften gik en tur i snackbaren, hvor campingfatter serverede hele 4 Irishcoffe inden vi sluttede af med en øl og et glas rødvin og ungerne fik selvfølgelig deres daglige is!

Vores sidste aften i Nafplion - vi nyder en Irish Coffe i Snakbaren

24. maj (dag 22)
Det var tid til at forsætte turen og vi havde dagen før slået teltet ned så vi var klar til afrejse. Turen gik nu til Istmia Beach Camping, som lå kun 80 kilometer fra Korinth kanalen og denne dag skulle vises sig at blive en speciel dag, på den kedelige måde.

Afrejse fra Nafplion og Camping Iria Beach

Vi forsatte ud af Nafplion igen stik mod nord og mod motorvejen som skulle føre os det sidste stykke til Korinth. De Græske veje er til tider ikke de bedste, specielt ikke når man har 17” fælge og lavprofildæk og det sidste stykke før motorvejen var også meget dårligt og efter vi med langsom fart netop havde passeret en jernbane, hørt jeg en lyd som når man krydser de hvide kanter i siden af motorvejen. På motorvejen forsatte lyden og jeg sagde til Camilla at jeg lige ville holde ind og så skulle hun se om hun kunne se noget i sin side og ganske rigtigt, vi var punkteret. Det løb mig koldt ned ad ryggen da nød sporet var meget smalt og Camilla løb tilbage og satte advarselstrekanten op, mens jeg begyndte at tømme bagagerummet for at nå til reservehjulet som var det eneste vi havde, men det passede til både bil og campingvogn. Det var 35 grader og asfalten var som en radiator. Vi fik bilen op på donkraften, som langsom sank længere og længere ned i den varme asfalt. Det var baghjulet og derfor var der meget vægt fra Campingvognen. Vi fik reservehjulet på og jeg kunne heldigvis ikke se nogen skader på alufælgen.

En flok geder krydser vejen og vi må vente til alle er sikkert på den anden side

Med lidt langsommere fart forsatte vi og jævnligt skulle jeg lige kontrollere reservehjulet da det for at passe til bilen havde en lille nylon ring som sad imellem fælgen og navet på bilen og pga. varmen var jeg bange for at nylonen ville smelte eller give sig og det kunne give problemer da denne ring som sådan bar vægten. Men det gik og 1 time senere fandt vi Istmia Beach som vi var blevet varmt anbefalet at et ældre Hollandsk par på pladsen i Gythio Bay.

læs del 2