3. juli (dag 1)
Sommerferie, alt er planlagt ned til mindste detalje og vores gamle Hobby er endnu en gang blevet moderniseret med en 70 liters fastvandtank fra hks-camping samt en indbygningsovn (ikke mikroovn) som skal udvide vores muligheder for at tilberede mere end bare stege og koge mad, og ovnen skal vise sig at være en god ide.
Det er torsdag den 3. juli og jeg har haft ferie siden den 30. juni og jeg kan godt fortælle at med 2 børn, Emma på 1 år og Anna på 4 år, er der mange ting som skal huskes inden man drager af sted på en fire ugers ferie hvor man ønsker at tilbagelægge ca. 5000 km. Min bærbare computer skal stå for filmunderholdningen på bagsædet, det har vi ikke prøvet før, men i håb om at få 1½ times fred og ro bare en gang om dagen vil vi se om det så også virker.
Da vi tidligere har camperet med mange af vores venner er de inviteret til et lille glas ferie vin inden afrejse, da de alle grundet nye børn eller nye børn på vej samt diverse byggeprojekter i år blev hjemme. Der bliver vinket farvel og det regner i stride strømme, da vi forlader huset og tøffer mod motorvejen.
Men allerede efter 15 minutter på motorvejen er den gal, min kone har..øøh jeg mener jeg har glemt min barber maskine, nå men pyt jeg køber en skraber. Det er meget sjovt for hver gang vi starter på en ferie er der helt stille i bilen den første halve time da min kone Camilla og jeg, begge funderer over hvad vi så har glemt denne gang, og det lykkedes os altid at finde et eller andet.
Vi når Rødby færge, men kommer for sent og får beskeden at vi må vente på den næste, men da vi når vores bane bliver vi dirigeret direkte ombord og stemningen stiger og det med barber maskinen er allerede glemt. At sejle med færge er for mig som københavner lig med ferie. Masser af larm, røg, og lugten af pomfritter spreder sig hurtigt i færgens gange og det næsten syder af ferie. Jeg skynder mig ind i den ”Toldfrie” men der er sku ikke meget toldfrit over det, priserne minder om et dansk supermarked, hvorfor det kun bliver til den obligatoriske gang hollandske drops, 2 colaer og en aften bajer til farmand.
Kl. er 22:30 og vores lille ”vogntog” triller af færgen i Puttgarten. Målet er at nå syd for Hamborg for så at finde en rasteplads og derefter se dyner.
Efter at have tilbagelagt ca. 450 km dukker HH Stillhorn op i horisonten og vi får lagt ungerne i seng, og efter et enkelt gals rødvin som indtages i den charmerende larm fra forbi passerende ikke afgift plagede tyske luksus biler, går vi også til køjs. En af mine venner som er elektriker har i foråret ombygget vores vogn til 12 volt med tilhørende transformerer, så med hjælp fra bilens batteri får vi stadigvæk god komfort, selvom vi ikke er i nærheden af 230 volt.
4. juli (dag 2)
Netop vågnet efter en god nats søvn.
Næste morgen forsætter turen og vores mål er nu syd for Kassel hvor vi for første gang ikke forsætter mod München men drejer af mod Frankfurt. Vi er et smut forbi Butzbach for at se Camping butikken www.car-a-fun.de, vi ser os lidt omkring og får en sludder om de skyhøje udstyrspriser i Danmark. Vi når Darmstadt om eftermiddagen hvor vi finder en campingplads som selvfølgelig ikke tager VISA kort, hvorfor jeg må ned til byen og hæve lidt kontanter, imens får Camilla slået benene ned (på Campingvognen altså) og sat strøm til.
Middagen står på laks i flødesovs tilberedt i vores ovn, ingen stege os, bare ned med alle ingredienserne og så vente 45 minutter, Skøøøøønt. (Lille ovn på 650 w, vejer 2,8 kg. købt i Føtex og indbygget i et overskab)
Anna er på vej i seng i Darmstadt
Mens vi senere uden for står og nyder dagens sidste smøg, kommer en dansk familie med en Camplet, Det er vådt da det har regnet og luften er klam. Familien begynder at slå deres teltvogn op, ud med oppakningen, hente en kuffert i bilen, finde en dyne, puuuha jeg blev helt træt af at se på alt det arbejde for bare at sove en enkelt nat. Jeg tror jeg går til køjs.
5. juli (dag 3)
Næste morgen går der sport i først at være klar til at forsætte kampen på de tyske motorveje, familien med campletten fejer, pakker og ryster morgen duggen af telt dugen og vi tager strømmen og forsætter. Bliver en ½ time senere overhalet af Campletten, nå ja, man kan jo ikke både puste og have mel i munden.
Omkring frokost begynder vi at fornemme at vi nærmer os det gode vejr, temperaturen stiger, luften føles mere tør og græsset på rastepladsen hvor vi spiser er svedent, det fortæller os at sol og varme venter forude.
Vi spiser frokost. Sidste stop før Frankrig.
Vores plan er at køre via Schweiz til Annecy, og på den sidste tankstation inden Schweiz, spørger jeg til det med Vignetten og campingvognen og får udleveret 1 stk. pris: 30 euro. Da vi når grænsen glade og uvidne, står der to toldere, den ene tjekker passende mens den anden står med en blok fyldt med vignetter. Jeg tænker at jeg bare kunne have købt den her, og det kommer jeg så sandelig også til, for den unge herre på den foregående tankstation, glemte lige at fortælle mig at jeg skulle have 2 Vignetter hvorfor jeg måtte købe endnu en, ikke til 30 euro men til 40 euro, tak for kaffe. Så forstod jeg bedre at vi befandt os mutters alene på de ellers så flotte Schweiziske motorveje.
Alene (næsten) på motorvejen i Schweiz.
Det er blevet sent eftermiddag og ved Bern drejer vi af og finder den dejligste campingplads lige ned til floden Aare, kun 2 minutters kørsel fra centrum. Mens jeg skriver os ind kommer min kone løbende, ”Michael, der er en der er kørt ind i vores campingvogn” HJÆLP! hvad nu, det viser sig at 4 ældre Hollændere er ude at lufte deres Harley Davidson maskiner og den ene havde fejlbedømt afstanden til vores campingvogn da han ville passere den, venstre baglygte er revnet, men det var sjovt at se Harlyens blinklys hænge og dingle i en enkelt ledning (Hobby for altid). Jeg modtager ærbødigst 80 euro til at dække et nyt baglygteglas (som i øvrigt kan købes hos HKS for kr. 350,-).
Campingplads i Bern 2 minutters kørsel fra centrum.
Vi beslutter os for at få mad fra restauranten. Endnu engang får jeg et chok, 55 euro for dagens ret og en halv flaske vin. Godnat og sov godt.
Vi spiser mad fra restauranten.
6. juli (dag 4)
Næste formiddag forsætter vi og vejret er skønt (25 grader og skyfrit). Grundet min manglende barbermaskine er jeg så småt ved at ligne en hardcore campist, (dem i telt, med primus og kun et sæt tøj), så vi aftaler at vi skal have købt et barber sæt inden aften. DVDen på bagsædet er en fornøjelse, 1½ om dagen hygger Anna sig med en Barbie film og Emma tager sig en lur.
Vi passere floden Sarine ved Freiburg.
Vi følger motorvejen mod Grenoble og kan på højre side se floden Sarine, vi er meget alene også på rastepladserne, senere har vi også fundet ud af at de fleste kører uden om Schweiz, men vi ville gerne gennem Schweiz, da vi ikke tidligere har været her.
Vi når grænsen til Frankrig og temperaturen er nu igen steget.
Senere på eftermiddagen kommer vi endelig til Annecy inden vi når søen kører vi ad en Beverly Hills lignende boulevard med flotte blomster i midterrabatten.
Vi spiser frokost på en flot boulevard i Annecy
Vi beslutter og for at spise på boulevarden så jeg lige kan få et par billeder. Anna kan ikke vente med at nå campingpladsen så vi spiser lidt hurtigt og kører så ned langs søen for at komme til pladsen som ligger lidt oppe med udsigt over Annecy og bugten.
Masser af skygge på pladsen i Annecy.
Pladsen ligger hyggeligt opdelt i små terrasser og betjeningen er et kapitel for sig, finder jeg ud af da vi i bilen for at få anvist en plads ved siden af legepladsen, følger den unge og temmelig flot byggede receptionist.
Udsigten over Annecy søen fra campingpladsen.
Vi beslutter hurtigt for at blive her et par dage så ungerne kan slappe lidt af og Anna kan køre på sin lyserøde cykel og Emma kan traske rundt med sin røde dukkevogn. Jeg skal da også lige svinge mit elektriske løbehjul som bedre egner sig til hurtige toilet besøg på Skærby Camping end til de franske bakker, 9 kilo løbehjul´s teknologi til ingen verdens nytte.
Anna og far bader i det klare vand i Annecy.
Vi tager en tur ned til søen og bliver alle dybet, Emma som med sin fanden i voldskhed burde have været en dreng, kaster sig i bølgen blå så Camilla må gribe hende i stropperne på den rød/hvide badedragt. Solen og varmen berettiger til et par kolde øl og vand og jeg trasker op til den nærmeste bar ved stranden og bestiller ”Deaux” beer og får 1 øl (havde regnet med at få 2), men bestiller så bare ”Deaux” beer igen og vupti så står jeg med 2 øller (kan intet fransk). Søen minder på mange måder om Gardasøen, vandet har samme farve og er klart og bjergene i baggrunden ligner til forveksling. De mange motorbåde mangler dog og turismen ved Annecy er lidt mere tjekket, ikke så meget Toyota og Gummibåd (undskyld).
Samme dag handler vi og kan ikke stå for et rigtigt godt tilbud, 8 kilo grillkul til næsten ingen penge , YES! så skal vi bare lige finde 2 røde bøffer og et par liter rødvin så er den dag reddet…., men i Frankrig må man af sikkerhedsmæssige årsager ikke bruge grill, kun gasgrill, MERDE!!. 8 kilo grillkul som vi skal slæbe rundt på indtil vi om 14 dage ankommer til Italien, der må man nemlig gerne bruge grill.
7. juli (dag 5)
Næste dag vågner jeg og det første der slår mig er BARBERING. I 32 minutter piner jeg mig selv, så jeg næsten får tårer i øjnene, det er sku nemmere med en maskine. På vej tilbage fra barberingen beslutter jeg mig for at anlægge fuldskæg, lige indtil Camilla fortæller at vi skal møde svigerforældrene ved Nice, så øjner jeg et håb om at de kunne medbringe min elskede Braun, og sørme om de ikke indvilliger, min ferie er reddet!
Masser af charme i den gamle bydel i Annecy.
Det er dagen hvor vi skal se Annecy ”Frankrigs Venedig” og det må jeg sige, Annecy ligner Venedig på en meget godt dag for blomster og dufte fylder ens sanser mens man går over de smukke broer som svinger sig over det irgrønne vand.
Udsigt fra en bro over det irgrønne vand i Annecy.
Vi bruger et par timer i byen og finder derefter en varm bil. Skønt med aircondition!
Annecy er en tand pænere end Venedig.
Anna og Emma har på campingpladsen fået øje på en pige på alder med Anna (ca. 4 år).
Anna og Emma leger med en fransk pige.
Inden længe leger de som bedste venner lige indtil den lille pige taler til mig på noget der meget vel kunne være fransk, og ganske rigtigt, hun er fransk, okay… Voulevux, Vui og alt det der.
Anna og hendes Franske legekammerat nyder en slikkepind.
Anna taler til hende på dansk og pigen taler til hende på fransk og bare et enkelt lille internationalt ord som ”Barbie” eller ”Video” indgår i sætningerne, ja så kører kommunikationen uden problemer.
Emma hygger sig med en gang god dansk BUKO smøreost.
Emma spiser BUKO ost til den store guldmedalje og senere går solen ned bag bjergene mens Anna falder i søvn på drømmesengen mens hun kigger efter satellitter.
8. juli (dag 6)
Næste dag kommer vi af sted inden 10:00, men neden i byen slår det mig. Passene ligger i receptionen, de ligger nemlig ikke i ”ferie tasken” (ferie tasken er hele vores ferie liv og uden den er vi fortabte). Jeg ringer til pladsen, men med et kan de ikke længere tale hverken engelsk eller tysk, så prøver jeg med Italiensk (har læst Italiensk på aftenskole i 3 år) uden held. Vi vender om og må konstatere at passende heller ikke var i receptionen. Skal vi nu leve resten af vort kostbare liv i Frankrig…nej vi finder dem i handskerummet i bilen. Uden en lyd forsætter vi.
Efter et stykke tid kommer feriens længe ventede mål nummer 1 ”Route Napoleon”. Bag os forsvinder de små byer og det går langsomt op ad. Vi har valgt den vestlige rute da vi var lidt bekymret for vores stakkels Mondeo 1.8 og de 1400 kg som fulgte bag efter.
Da vi når den første ”bakketop” er det frokosttid og vi trækker ind på en lille rasteplads med frit udsyn over det område vi netop kommer fra. Varmen er tiltaget men vores lille 12 volt køleskab i bilen forsyner os med kolde drikke.
Vi kører mod Sisteron, det er meget varmt, og da vi efter 2 timers konstant kørsel med aircondition på (var i øvrigt tændt på hele ferien) vil handle i et supermarked der ligger lige ud til vejen, minder det mig om at stige ud af et charterfly på Costa del Sol. Varmen og fugtigheden rammer en som en hammer i det man åbner døren.
Køleskabet i Hobbyen har fået monteret 2 store blæsere med termostat, der kører konstant og køleskabet holder 9 grader lige indtil vi fylder det med de ny indkøbte varer, så skal det lige have natten til hjælp for igen at komme på ret køl.
Udsigt over floden Durance ved Sisteron
Vi når Sisteron der er kendetegnet ved floden Durance samt at byen ligger på en ”bakketop”.
Vi finder campingpladsen som vi havde fundet hjemme fra, en dejlig men lidt dyr plads som er velbeplantet med pæn mulighed for skygge,
To trætte unger tager sig en dukkert.
Der forefindes pool samt pool for børn, så vi styrter hen og finder badetøjet frem så vi alle kan blive kølet lidt af. Trods pladsens høje standard var der ingen kiosk eller restaurant, så jeg må til byen efter lidt smøger.
Campingvognen bliver luftet ud i Sisteron.
Nu står alle 7 vinduer i Hobbyen åbne det er næsten 40 grader og jeg tænder lidt for blæseren for at skab lidt cirkulation det hjælper og temperaturen i vognen falder til lige under 35 grader.
Anna gynger mens solen gå ned.
Anna og jeg cykler lidt rundt om aftenen og Emma vækker opmærksomhed da hun med højlydt smil på stikker af i håb om at vi vil løbe efter hende.
Vi havde besluttet at blive i Sisteron i nogle dage, men svigerforældrene havde meldt at de om 2 dage vil være ved Nice. Vi havde lovet dem et par overnatninger hos os inden de kunne få den lejlighed som de havde booket. Så efter en god nats søvn måtte vi gemme byen Sisteron til næste gang og drage videre syd på.
Emma hjælper Camilla med opvasken.
9. juli (dag 7)
Vi står op og får lige ordnet opvasken fra i går inden vi kører videre på de sidste stykke motorvej inden vi igen er på ”Route Napoleon”.
Stop på Route Napoleon.
Nord for Sisteron rammer N75 og N85 igen hinanden og inden længe begynder ruten at blive mere og mere kuperet.
Flere bjerge viser sig, og nu begynder vi på den sidste og også mest bjergrige.
Undervejs kører vi gennem små hyggelige byer.
Her er vi på vej mod toppen på en af de kraftige stigninger med mange hårnålesving.
Endelig på toppen, 1200 meter over havet. Vi er nu få kilometer fra Grasse.
Enkelte steder er der meget høje kanter fra vejen og ned til rabatten, dog ikke på dette billede hvor man kan se hvor højt oppe vi egentlig er.
Målet er Grasse, for så at finde en campingplads i nærheden og inden Grasse oplever vi nogle stejle nedkørsler og pludselig hænger vi i den indre by. Det må tilsyneladende være myldretid (hvis de har det i Frankrig) for trafikken snegler sig af sted og klokken er snart 18:00. Ungerne er lækre sultne, jeg er sulten og Camilla er bare lækker så vi svinger til højre for at følge et campingskilt.
Vi følger de næste campingskilte som bliver mindre og mindre for til sidst at ligne håndskrevet A4 ark. Ganske rigtigt vi er faret vild pludselig går det meget stejlt op og så kommer til et 180 graders hårnål sving, hvor jeg stopper, hiver håndbremsen og går over på den anden siden af vejen til en lille cafe, for at få af vide at der ingen campingpladser er i den retning vi kører..!!!!!. Okay vi bakker 100 meter tilbage for at vende på en lille plads, ned igen og så køre meget langsomt for ikke at overse deres tarvelige skilte og pludselig ”til venstre her”, endelig finder vi en plads eller hvad det nu hedder, for der åbenbart penge i at sørge for ferie beboelse så tæt på Nice.
Alle campingpladser har investeret i små mobilhomes som er opstillet på rad og række. Det var ikke lige det vi havde lyst til så vi forsatte til den næste der lå 1000 meter ned af vejen, den var endnu være. 4 fyre og en pige sad og spillede kort i receptionen på en campingpladsplads som havde under 4 gæster. Vi vendte om og forsatte mod byen Pegomas som ligger 6 kilometer uden for Nice. I Pegomas lykkedes det os at finde en skøn plads ved navn San Louis, pladsen summede af liv og med en hyggelig restaurant samt en dejlig pool med tilhørende børnebassin. Klokken var nu 19:00 så vi måtte hente Pizza i restauranten.
10. juli (dag 8)
Næste dag viste det sig at også denne plads var spækket med mobilhomes, men trods alt lå de ”rigtige” campister samlet. Vi fik slået vores solsejl op for nu skulle der rigtigt gøres klart til svigerforældrene, som ikke havde skænket camping en tanke siden Camilla og hendes søskende var små og de tøffede rundt i Norge i en rød Folkevogns bobbel med en ældre Camplet på slæb.
Anna og Emma tager sig lige en vandkamp inden frokosten.
Nu skulle vi vise dem at camping var livet og at 4 værelses lejligheder på 4. sal med udsigt over ”Cote d´azur” ikke var ensbetydende med en lækker ferie. Nøjsomt blev tæppet lagt på, op med camping bordet, stole og hynder, en dug, en lampe over bordet, en hyggelampe i den ene ende og vupti, end ikke en udstilling hos en campingvogns forhandler tog sig så godt ud. Nu var det bare at vente og vente, om hvad var det, kunne det være…jo det er da…MORMOR OG MORFAR, ungerne var helt oppe at køre. I afslappet stil blev de vist hen til vores plads, og neeeeej hvor bor i pænt og iii og ååå, det var da ikke noget, sådan bor vi altid når vi er på ferie.
Svigerforældrene slapper af.
Vi fik talt om turen herned og til middag tilberedte jeg lige lidt lækkert med hjælp fra ovnen. Pludselig hører vi højt musik og et kraftigt rødt lys blinker i takt med tonerne. ”Le Carbaret” eller noget der ligner har indtaget restauranten og efter en let omklædning suser vi der hen for at opleve et fantastisk show med fjer, strut og bare bry…..
Carberet på Restauranten.
11. juli (dag 9)
En morgen svømmetur og stykke fransk flüte bliver indtaget og så af sted til Monaco. Vi følger kyst vejen som er godt besøgt at badegæster samt de lokaler som bare prøver at udføre deres arbejde. sikken et mylder, folk parkerer de mest mærkelige steder mens vi bare følger trafikken, først mod Cannes hvor vi lige får set strand promenaden og spist en is, inden vi forsætter af den 1 sporet kystvej. Jeg vil ikke sige at vi var skuffet, men måske er vi bare ikke til det liv som mange ser som målet med livet. Selvfølgelig er biler og arkitekturen da flot og selvfølgelig ligger der mange dyre forretninger som vi alle ønsker at kunne handle i på samme måde som når vi hjemme går i Netto.
I Cap Dail skal vi lige se vores venners lejlighed som er ligge oppe og sprængt ind i klipperne, Flot!!, på et hjørne hos en lille bager køber vi et par skønne sandwich med skinke som kun vores bedsteforældre kendte den og så selvfølgelig dem der stadigvæk betaler prisen hos slagteren, der nydes et par kolde Cola´er. Temparaturen er nu oppe på 35 grader og da vi forsætter i svigerfars Peugoet 406, kæmper klimaanlægget på fuld styrke for at sænke temparaturen til 21 grader. klimaanlæg eller bare aircondition, jeg er godt tilfreds med Mondeoen`s aircondition, som jeg nu kender så godt så vi kan dossere kulde og varme uden at få ondt i halsen.
Vi når Monaco omkring kl. 13:00 og så begynder kampen om en P-plads, vi kører lidt rundt og der er Casinoet, og se der Casinoet igen o.s.v..
Polpossition i Monaco.
Min svigerfar finder en lille plads på er lille sidegade hvor det uforståeligt er gratis. Ud med klapvogn, solbriller og ned til havnen, hvor vi får set de store skibe med Jersey flag, mens vi indtager lidt koldt og en is til ungerne.
Masser af luksus på havnen.
Men pludselig skal Anna tisse, vi finder et skilt på havnen som viser vej til et offentligt toilet, men sikken et toilet, flot og rent og som vi kender de offentlige i København.
Vi nyder en øl og en is på havnen.
Dagen går på held og da vi ankommer til svigerfars bil kan vi se at et tivoli eller cirkus må være kommet til byen, da der sidder en lille lap papir under forrudeviskeren, men hverken cirkus eller tivoli var det, det var en hilsen fra Monaco´s myndigheder som gerne så at vi ikke parkerede der hvor Taxierne skulle holde. At betale og dog, på seddelen kan vi se at de har påført vores nationalitet som værende svensk (hørte intet efterfølgende).
Anna foran slottet i Monaco.
På vej ud af Monaco skal Anna lige se hvor prinsessen bor, så vi kører op til slottet hvor farmand sammen med Anna får taget et par billeder med slottet i baggrunden.
Slottet fra en anden vinkel.
Vi får en godnat øl inden vi går til køjs. I de 3 dage svigerforældrene har boet hos os har vi redt op til dem i rundsidegruppen, som vi normalt ikke selv bruger, da vi alle vi 4 sover i fronten, og Anna i sin køje. Det går fint og en 2 meter bred dobbeltseng er jo ikke af vejen.
12. juli (dag 10)
Tidligt næste morgen får vi igen indtaget det obligatoriske franske flüte og en kop kaffe, hvorefter vi pakker sammen.
Vi er nu nået til den del af ferien som min kone og ungerne har glædet sig mest til. Vi havde inden ferien indgået et kompromis, da jeg gerne ville køre ad Napoleonsruten og min kone bare gerne vil slappe af på vores ”gamle” campingplads ved Gardasøen. Vi havde derfor opdelt ferien i 2 dele, så alle blev glade.
Vi følges med svigerforældrene til motorvejen hvorefter de allerede kører af ved nr. 2 afkørsel for at komme til deres lejlighed. Vi forsætter en dagsrejse som skal føres og til Gardasøen. 500 km skal vi tilbage ligge på en dag (dette er rekord på denne ferie). Turen langs kysten fra Nice til Monaco er meget flot, vi kører oppe og har en stor del af tiden den flotteste udsigt over det azur blå hav.
Det er varmt og til tider byder denne strækning også på store stigninger med lange seje bakker. På en rasteplads møder vi 3 danske familier, med campingvogne som ”lufter” biler og motorer, hvorfor alle døre og kølerhjelme er åbne. De er på vej hjem fra området omkring Cannes og efter snakken forlader vi sammen rastepladsen og følges af.
Det lader til at de har problemer med stigningerne, men meget små problemer med at køre 110 km/t ned af bakkerne. Vi har det lige omvendt, vi trækker meget godt op, men grundet vores manglende stabilisator (har senere anskaffet en Alko 2000) skal jeg hold pænt igen ned af bakke. For et stykke tid følges vi med dem hvor vi overhaler op ad bakke og de overhaler ned af bakke.
Vi når til den Italienske grænse ved Menton, og vores tidsplan holder, vi skulle gerne være på pladsen ved Gardasøen inden 19:00. Da turen går nord på mod Milano tager varmen til, fastlandet og eftermiddagen bringer temperaturen op på 40 grader.
På en ensom og meget varm italiensk rasteplads.
Da vi næsten alene spiser frokost på en stor italiensk rasteplads parkerer vi under et lille træ, som lige giver nok skygge til at døren på campingvognen er dækket. Køleskabet siger næsten 14 grader og jeg over vejer at slå over på gas.
Med kun 6-8 kilometer på literen får vi ufrivilligt besøgt en del tankstationer og vi skal lige at besøge en BP station inden vi drejer af autostradaen og forsætter på landevejen mod Gardasøen. Turen fra autostradaen er ikke så lang på kortet, men med italiensk trafik foran og bagved falder gennemsnitsfarten til langt under 40 km/t. Men hvor om alt er så er klokken 19:02 da vi ruller op foran receptionen på Camping San Biagio som ligger i byen Manerba del Garda i den syd vestlige del af Gardasøen.
Efter at have kommet der gennem 23 år (de første 8 med mine forældre) kender de os, men vi sprang over sidste år, da Emma kom til verden, så det er rart at være tilbage.
Vi havde reserveret, men til vores store overraskelse var der ikke særlig mange gæster, men OK vi fandt den bestilte plads som lå 20 meter over søen og med panorama udsigt over søen og ikke mindst aftensolen med tilhørende solnedgang. Vi fik campingvognen placeret og maverne skreg på mad.
På vej ned til restauranten.
Da vi var på plads skulle vi torden og lynild ned på restauranten og spise. Jeg tror der findes få restauranter på campingpladserne rundt om Gardasøen som har en så hyggelig restaurant som den der findes på San Biagio. Restauranten ligger i en gammel typisk italiensk bygning som ser ud til at lide af forfald og netop det er med til at skabe stemning. Man spiser ca. 2 meter fra søen kun adskilt af en lille havn med plads til 4 både. Det siges at Hitler og Mosulinni her afholdte et enkelt møde under krigen.
Anna og Emma slutter middagen med en is.
Efter spisningen slutter ungerne af med en is, mens jeg tager den største træthed med en Capuchino og en Cafe Lungo hvorefter vi trasker op og får en god nats søvn.
13. juli til 24. juli (dag 15 til 22)
Nu begynder 10 dages total afslapning hvor den en dag næsten ligner den anden. Det ikke at have nogen planer, betyder ikke man ikke kan holde en aktiv ferie. Med børn skal man på en eller anden måde altid have en plan for hver dag således man for det første når de ting man har lovet dem og samtidigt slipper for deres plageri. Jeg har i mere end 10 år camperet sammen med min kone på San Biagio og før det med mine forældre og bedsteforældre og der ligger lidt nostalgi i at 4. generation også er her og måske en dag vælger selv at komme her. Nu er der jo ikke noget smart i at komme det samme sted hvert eneste år, og andre campister vil sikkert sige ”hvad med at se noget nyt”, og sådan er vi da også selv begyndt at tænke, hvorfor vi nu også har andre mål på vores ferier, men helt slip giver vi ikke.
En ting som vi er glade for er vores nye vandtank, den bliver fyldt med 2 stk. 20 liters foldedunke som intet fylder når vi er på farten og med det vandforbrug vi har, er det ekstra dejligt, at jeg så skal slæbe spildevandet væk, kan så diskuteres.
Camilla river Grana Pandano på frokosten, Carpacio.
Vi var også spændte på at se om vores nye ovn ikke var en for stor en mundfuld for de til tider lidt for italienske el standere, men med et forbrug på kun 650 w fungerede den uden problemer da forbruget ligger under de ca. 800 w som vores kaffemaskine krævede og gang på gang tog sikringen på el standeren.
Vi laver "mini" Pizza, som selvfølgelig bliver tilberedt i vores nye ovn.
Endnu mere trist var det for vores nabo som selvfølgelig var tysker med stor motorbåd samt en nyere Detleff 650, som fra forhandlere havde fået monteret et airconditionanlæg med henblik på at lade campingvognen opbevare i Italien for så at komme tilbage hvert år. Den manglende strøm betød at han ikke kunne bruge sit anlæg, surt…
Anna og farmand ror en tur i vores gamle gummibåd med solsejl.
Der er jo altid sjovt at møde familie og venner når man er langt væk hjemme fra og da min svigerinde, svoger og 2 børn havde lejet en Mobilhome på Lido di Jesolo og den var undervejs fik Camilla og jeg den lyse ide at overraske dem når de ankom til deres campingplads. Vi ringede til dem dagen før de skulle ankomme for at høre mere o ankomst tidspunkt, og de ville ankomme kl. 10:00 og formiddagen. Vi stod tidligt op da vi med 170 km havde nogle timers kørsel, inden afgang kontaktede vi dem og alt gik efter planen. Af sted mod Venedig gik det i rask fart mens vinden susede i vores tomme tagboks. Vi var på lidoen 9:30 efter at have kørt i kø de sidste 5 kilometer, meget dårlige vejforhold til lidoen må man nok sige.
Da de jo ikke havde nogen anelse om hvor vi var kontaktede vi dem igen kl. 10:00 for at høre om de var kommet godt frem, i håb om at de var lige rundt om hjørnet, men ak og ve, efter vi talt med dem om morgenen var de røget ind i mange kilometers kø ved en tunnel i Østrig, d.v.s. at e nu var ca. 6 timer forsinket , holdende i en rød Fiat Punto i 35 graders varme med 2 børn på bagsædet, Puha.
Okay op med modet, vi var på stranden, i baren, på legepladsen, i restauranten, på legepladsen igen o.s.v.. Vi hurtigt det indtryk af at denne campingplads var en ferie fabrik, folk tjekkede ud ved en skranke og ind ved en anden, guider stod klar til at modtage Hr. og Fru Jensen med børn, ikke lige vores kop te. Men okay de havde jo kun betalt kr. 12.000 for 14 dage, så det var vel fair nok eller…
Midt i vores glæde over ikke at være gæster på denne plads, fik vi alligevel noget at tænke over da Anna pludselig ikke længere var på legepladsen. Vi havde siddet i baren og kunne holde øje med hende. Jeg styrtede af sted for at finde hende og min kone var skræmt til døde. Efter 5 minutter så jeg så det der gjorde at denne plads måske ikke var så ringe endda.
Anna kom lige så stille gående, snakkende og holende i hånd med 2 jævnaldrende danske piger, straks forsvandt min vrede og pæn spurgte jeg hvor hun havde været ”jeg har været hjemme hos Pernille og Isabella”. Jeg fik en følelse af egoisme over at have slæbt mine unger 5000 kilometer gennem Europa for at vi sammen skulle opleve en masse, og så finde ud af at den, set med mine øjne, mest ucharmerende campingplads med masser af danskere var lige præcis det som Anna fandt interessant. San Biagio havde ingen danske gæster og derfor ingen ”legekammerater” og det gav stof til eftertanke, slut med at kritisere pladser som den i Lido di Jesolo. Pigerne fik alle 3 en is og legede videre under lidt skærpet opsyn.
Klokken nærmede sig halv 4 og vi ringede lige for at tjekke hvor langt den røde Punto var nået. 1 til 2 timer, vi gik til bekendelse (da vi overvejede at køre hjem igen) og fortalte at vi var på campingpladsen for at overraske dem, de bad os vente og det sagde vi selvfølgelig ja til.
De ankom lidt i 5 og kunne berette om en undtagelsestilstands lignende oplevelse de havde haft i køen i Østrig. Efter 4 timer på samme sted, var der biler der kogte, børn der græd, voksne der ledte efter et toilet og der blev delt vand ud til de trængende.
Da vi havde grint og grædt af det, hjalp vi dem tilrette i deres Mobilhome som var næsten ny, med indlagt vand og bad o.s.v.. Der var bar lige det at disse Mobilhomes var placeret op og ned af hinanden, således at de andre Mobilhomes dannede en gårdhave, så man følte sig temmelig overbegloet og at deres lå 5 meter fra hovedvejen som lå på den anden side af hækken. Behøver jeg at sige at de efterfølgende har solgt Punto´en, købt en Multipla og har nu også købt sig en campingvogn.
Vi indtog middag på restauranten og blev inviteret til at overnatte og sluttede derefter dagen med lidt rødvin i mens unger var faldet i søvn i ”børneværelset”.
Næste morgen besluttede vi først at køre hjem klokken 14:00, så ungerne kunne lege og vi alle kunne tage til den til tider lidt overfyldte strand. Hjemme igen på San Biagio var der fred og ro og et muntert køleskab viste 8 grader.
Gennem vores tid i Italien har vi været så heldige at få et venskab med en restaurant ejer med det maleriske navn Mario Da Ros. For næsten 25 år siden lærte mine forældre Mario at kende da vi var hyppige gæster i hans restaurant. Da jeg 18 år gammel efterfølgende selv besøgte hans restaurant med mine feststemte ungdoms venner, som tog godt for sig af de våde varer, ja så var hans interesse vagt. Der var Lire i os unge mennesker og vi begyndte at tale godt sammen og blev senere indbudt til at sidde ved VIP bordet (det med hvid dug, tættest på baren). Ved det bord mødte vi flere af Marios venner som f.eks. Callina, som eksporterede tøj og var i besiddelse af ikke mindre end en rød Ferrari. Jo Callina var en rar og hyggelig fyr som heller ikke stod tilbage for at betale VIP bordets regning inden han forlod restauranten, med en pige som i hvert fald ikke lignede hende fra i går.
Nå, men mit venskab med Marion betød at han under Summit topmødet i København kontaktede mig da han gerne ville besøge os. Vi var i Tivoli og sluttede dagen med en middag på en græsk restaurant. Efterfølgende har vi været inviteret hjem til Mario i privaten, hvilket må betegnes som en meget stor ære og som kun få af hans ”turist” venner har oplevet.
Også i år var vi på besøg i restauranten, men med 2 børn er det ikke helt det samme.
25. juli (dag 23)
Alting har en ende og det samme havde vores ferie. Lørdag den 26. juli var hjemrejse dag, d.v.s. at med vores gennemsnitsfart, ja så var 22 timer altså ikke nok til at tilbageligge 1600 km. Vi planlagde derfor først at være hjemme den 28.-29. juli. Vi havde således 3 dage til hjemturen og havde planlagt at overnatte i Østrig ved Achensee, i midttyskland og 1 dag omkring Hamburg.
Vi kom godt af sted men allerede efter en ½ times kørsel havde vi balladen. Den bærbare computer var gået ned mens Anna sad og så Barbie film, så måtte Camilla efter instruktioner fra mig genstarte PCen så underholdningen på bagsædet kunne forsætte, men helt stabil blev den ikke. Vi kørt langs søen (for at nå Affi) hvor trafikken er meget tæt og man koncentreret prøver at undgå de hårde opbremsninger, som til tider er nødvendige når italienerne ”kaster” deres små Fiat´er og Vespa´er rundt om hjørnerne.
Vi kommer på motorvej og begynder turen mod Brenner passet. Motorvejen ligger med vin beplantet bjerge og klostre på begge sider og jo tættere vi kommer på Brenner, jo mere løfter motorvejen sig op på bjergsiderne. Vi når Brenner passet og kort tid efter drejer vi af ved Achensee, hvor vi skal over en lang sej stigning. Vi har været der før, dog med en mindre campingvogn og vi kryber da også op i 2-3 gear for at nå Achensee som ligger som en bjergsø med drageflyvere dalende ned fra forskellige bjergtoppe. Man spiser fantastisk på restauranten som til vores skræk er lukket, sørgeligt, men så er det godt at vi lige fik købet en gang wienersnitzler, som lige får en gang rasp, og serveres med kapers, benfrie sild, kartofler fra ovnen og dagens grønsager. Ungerne leger i de sidste solstråler fra aftensolen som til sidst må give efter for bjergene i horisonten. Vi når lige at gå en tur langs søen inden Emma og Anna går omkuld.
Inden vi selv går i seng når vi lige at opleve et skyggespil med lyd, da vores danske nabo i et kuppeltelt skælder sin 3 årige søn ud med gas lampen hængende midt i teltet.
26. juli (dag 24)
Næste morgen er vi på farten igen kl. 9:35, målet er nu Hamburg og ca. 500 km som skal tilbagelægges inden ungernes tålmodighed løber ud. Vi når vort mål kl. 17:00 hvor vi triller ind på en campingplads i Röhn. Röhn ligger i et kraftigt bakket område i midt Tyskland og pladsen vi overnatter på, har vi også hørt om tidligere og r kendt for at være en hurtig overnatningsplads. hvor man end ikke behøver at spænde campingvognen fra.
Ungerne leger på pladsen i Röhn, hvor vi holder på ræd og række.
Når man ankommer betaler man og bliver der efter, på venlig vis bliver anvist til en stor græsplæne hvor alle overnattende gæster bliver dirigeret til at parkere parallelt med hinanden således at de enkelte gæster kan forlade pladsen uden at der næste dag opstår kaos.
Da middag i Achensee glippede, inspicerede Anna og jeg restauranten som så fin ud. Det tog ikke lang tid at overbevis Camilla om at aftens middag skulle indtages der.
Emma hygger sig med lidt is.
Da jeg senere, bad om regningen blev min kone og jeg klar over at de ikke tog VISA kort, ja så måtte jeg stille liste mig d af restauranten for at drøne ned og hente bilen, køre 5 kilometer til den nærmeste by med en pengeautomat, for at vende tilbage og uden at afsløre noget, stille sætte sig ned og hive de nødvendige kontanter frem.
27. juli (dag 25)
Ferien sidste "hele" dag, begyndte med at jeg besøgte byens eneste bager, for selvom ferien snart var slut, ja så nød vi det som om den lige var startet.
Vi ville overnatte ved Hamburg, og da v hen ad tidlig eftermiddag nærmede os, var der på en rasteplads opsat en skranke hvor politi besvarede spørgsmål omkring en tilsyneladende endeløs kø ved Hamburg, hvorfor vi valgte a dreje af inden og og for anden gang besøge Azur Camping, syd for.
Det var tidlig eftermiddag, det var sommer og trods det at vi kun var "få" kilometer fra Danmark, så var det også varmt, så Camilla og Anna fik afprøvet poolen, inden vi gjorde kål på kagerne som jeg købte i Röhn.
Anna og Camilla, nyder en sidste svømmetur.
På den meget lidt besøgte plads (på nær fastliggere) lå en tysk familie i en flot ny Knaus om med stor bil selvfølgelig. De havde fortelt oppe, parasol o.s.v. og det så ud til at de havde ligget der i et stykke tid. Hvor trist tænkte jeg, se dog at komme ud og opleve noget, inden også I skal tilbage til arbejde, børnehaver, supermarkeder o.s.v..
28. juli (dag 26)
Næste dag, lige over middag var vi ved færgen i Putgarten og senere samme eftermiddag er vi hjemme.
Data for ferien:
Kørte km: 4834 km
Benzin forbrug: kr. 4957,-
Varighed: 26 dage
Pris på ferie: kr. 22.500,- inkl. alt
Fordeling af udgifterne på en sådan ferie kan opdeles i 3 ca. lige store dele:
1. Benzin, færge, motorvej
2. Udgift til campingplads
3. Leveomkostninger
Bil: Ford Mondeo 1,8
Stationcar, årg. 1998
Campingvogn: Hobby 545 T Prestige
årg. 1993